Status Q uge 2

2014-05-15 17:53

Senere den uge,

En mandag og tirsdag i papirnusserens tegn, men godt at få det overstået. Onsdag blev det tur i biffen med 6-pack til The other woman. Der kan man kun blive i utroligt godt humør. Hold fest den var humoristisk, så godt at få et par solide grin inden kuffertpakningen igen. Så i morges endnu engang op om natten, af sted til lufthavnen parkering forudbetalt så man slipper for at bakke og ingen problemer wahoo. Clockwork orange lige til døren, blev afhentet og så til møde. Derefter fortsatte min norske kollega og jeg ud i Oslo livet for at få lidt frokost. Det gik også helt godt, indtil man beslutter sig for at aflægge toilettet et besøg før afgang. Smart nok får man en kode på sin bon. Ned ad trapperne, indtast koden, åben døren - og så forventer man jo et tomt toilet. MEN... ældre norsk dame stirre med gru på mig da jeg træder ind, og jeg må nok sige at jeg trådte hurtigt ud igen. Man skal huske at låse døren selvom man bruger en kode for at komme ind. Stor moro. Og så tilbage på kontoret og lidt god sight seeing i Oslo på vej til hotellet anført af en meget kyndig taxa chauffør. Det var lidt Oslo på vrangen, altså bagsiden af medaljen som enhver by har og som man interessant nok ikke normalt ser, så bortset fra at Hotellet var lidt svært at finde, så fik jeg syn på andre sider af Oslo.  Lige nu multitasker jeg medens jeg lytter spændt på en telefonkonference der uvist af hvilken årsag er løbet helt af tidssporet. Der mangler en tidstager og der ævles løs. Det er surt at være sidste mand M/K når de andre går over tiden. To the point eller jeg indtaster koden og overrasker unsuspecting damer på toiletter. Senest medens jeg på hotellet leder efter min sædvanlige the/kaffe koger uden at finde, så fik jeg lige fat i et panel og da jeg løftede, så stod det klart, at det var ikke en god ide. Jeg har nu sat det tilbage, og min gamle kollega ville dø af grin hvis hun så mig nu. Jeg er altid i gang med at ommøblere hoteller, ikke fordi jeg vil, men fordi jeg altid leder efter noget der ikke er der, og i forsøget får jeg altid splittet noget ad. Min specialty. Nå.. medens jeg lytter videre og inden jeg kan indtage noget føde.. hvilket kan have lange udsigter med nuværende speed så ha' en go' aften.

—————

Tilbage