Status Q uge 3

Fredag

Hold helt fridag, hvilket var præcis hvad jeg gjorde i går efter at vi havde trænet fra morgenkvisten. Sjældent har jeg bedrevet så lidt, og godt var det. Jeg må have fundet min indre løve frem, så jeg tilbragte hele dagen på savannen med at skue over vidderne i det gode vejr. Ikke en tidsel blev taget op, køkkenet ej heller malet, der var tale om total stilstand. Således frisk op og prøve kræfter med fredagen. Og når man nu alligevel er oppe 07.30 hvorfor så ikke prøve med en triatlon. Men først indkøb på vejen til fit. Denne ene fridag gør jo, at hungernøden er brudt ud og alle - siger og skriver - alle var ude. Det undrer mig, at man på en enkelt dag også glemmer at køre bil, så der var totalt kaos på parkeringspladsen. Jeg er efterhånden begyndt at frygte parkeringspladser. Der er umanerligt mange der glemmer at orientere sig, inden de smækker bilen i bakgear og træder på sømmet, ligesom indkørende billister kommer med høj fart. Stressende oplevelse at skulle kæmpe sig ud af de mongolske horder der åbenbart har helt staldkåde biler efter den dag i carporten. Nå.. men tilbage til triatlon. Der er selvfølgelig ikke tale om en rigtig triatlon. Min ser mere sådan ud. Jeg løb 3 km. Hold nu fast, jeg må stadig knibe mig i armen og tænker at en anden har overtaget min krop. Vi taler løb disponeret som gå i 2 minutter, løb i 17 minutter gå i 5 og løb de sidste 5. Jeg er pivstolt. Har ellers afskrevet at løbe. Jeg tror mest, det er min hjerne, der beslutter sig for at tænke JEG KAN IKKE MERE, så selvom jeg kan steppe solen sort, så har løb været et problem i årevis. Men i dag har en anden overtaget mine ben, og nu håber jeg det er kommet for at blive. Efterfølgende så 5 km på cykel og så var der kun svømning tilbage, men det har jeg gjort alt imens, i min egen lille sø, så heraf sweat infused triatlon. Det store spørgsmål nu er så, om hækken skal barberes inden haveaffald hentes. Det ville være smart, så slipper jeg for at køre på genbrug, så mon ikke der endnu er ledig kapacitet i de lamme grene der stikker ud fra min krop til en omgang med hækklipperen. Vi får se. Fabulous Friday.

Onsdag 

Pyh ha, et par heftige dage, der resulterede i et kiks i morgenens ud af fjerne. Første forsøg gik godt, da jeg skulle op og slukke telefonen. Fejlen var, at jeg kastede mig tilbage i sengen. 1,5 time senere vågnede jeg helt forvirret og blev pinlig klar over, at jeg havde møde 6 minutter senere. Hurra for telefonkonferencer. Der er der ingen der opdager, at man stadig ser noget uklar ud, så med den chockstart, så fortsatte dagen i samme tempo indtil 18.30. Så nu sidder jeg her på falderebet og føler mig en anelse udslidt. Der er ingen musik, der på nuværende tidspunkt kan få mig op af sofaen. Jeg må nærmest sammenligne mig med en skildpadde, der er væltet om på skjoldet uden mulighed for at komme op eller vende sig, så med mindre der sker et lille mirakel, så sidder jeg fast her, indtil jeg kan rokke mig fri og hoppe i kassen. Det er en konge tanke at vide, at det er helligdag i morgen efterfulgt af en anbefalet fridag. Fire dage i frit fald. For et øjeblik siden tænkte jeg, at man jo ligefrem kunne nå at male køkkenet. Måske skal jeg se at komme ud af den vildfarelse og bare nyde det gode vejr. Jeg er sikkert kommet på bedre tanker i morgen, når jeg står op og ser solen højt på himlen. Så kan jeg altid have maleriet som plan B, hvis vi mod forventning står op til stiv kuling. Måske når vi også lige at kigge på et træningscenter i morgen formiddag for at blive i den gode rytme. Om ikke andet så er det en god start på dagen. Vi ser. Indtil da, vil jeg vippe videre indtil jeg kommer på højkant så jeg kan falde om i en seng. God luftfart.

Mandag aften.

Ikke at der skete det store resten af dagen. Jeg var iøvrigt også blevet lidt slidt her hen under aften og droppede alle forsøg på sport. Når man ikke efter en god espresso kan hive sig selv op, så er det fordi, man ikke skal. Så i stedet gik jeg igang med at følge op på sønnike og DJ partners musikudgivelser på SoundCloud og fandt et helt utroligt stykke musik. Ikke af mine egne genier, men alligevel et fantastisk SPAVEECH remix af Porter Robinson's Sea of voices. Den gik direkte på download. Faren ved at være mutti til musikere er at man stille og roligt adopterer de unges smag - og det kører vi så lige lidt under radaren. Det bliver jo betænkeligt, når halvgamle hejrer exxer rundt til nymodens musik. Man husker vel, når gamle (læs 30 og opefter) ramte vores diskoteker for en krig og en madpakke siden og dansede helt håbløst. Vi så på med foragt og tænkte, hvorfor går de ikke hjem, hvis de alligevel ikke kan danse :-)  Så jeg futter rundt i mit eget casa uden at være til public embarrassment for mit offspring og følge. Super betænksomt. Lige så meget jeg nyder stilhed og natur, lige så meget får jeg jernhamrende god energi af musik. Og så er det jo skønt at man selv kan bestemme hvornår det er tid til fuglekvidder og hvornår der skal fuld skrue på bassen. Det er vist et privillegium jeg skal huske at være taknemmelig for. Og nu er jeg sådan set frisk igen og klar til sport, men det er uret ikke, det lakker mod godnathue, så jeg må vel tage mig sammen og ramme sengehesten inden Mitternacht. Planen er rigtig god, så jeg håber bare, jeg med 2 kopper intravenøs espresso i blodet ikke ligger og kaster får den halve nat.  Ein, zwei, vierundsiebzig. Det skal selvfølgelig gøres på tysk. Guten Nacht.

Mandag

Endnu en fantastisk dag begynder. Det er sgu svært at være i dårligt humør når solen skinner og lyset rammer. Forsommeren, som den viser sig nu, er min bedste tid. Så efter gårsdagens afstemning og efterfølgende sport, tilbage til reservatet og igang med haven. Det er alligevel utroligt som ukrudt kan vokse på kort tid, så der var ikke andet at gøre end at tage det fra begyndelsen. Det var så anden gang den dag, jeg kampsvedte. Det er umanerligt upraktisk at bære briller uden vinduesviskere, når man igangsætter en mindre svedoversvømmelse, så de måtte af. Måske skal jeg i fremtiden binde et svedbånd rundt om hovedet under havearbejde i godt vejr. Utvivlsomt klædeligt. Det blev en dag man slet ikke havde lyst til at gå ind i, og da den sidste vasketøjstur var overstået og på vej på tørresnoren, så hørte jeg mine kinesiske bagboer tænke det samme, så snakken gik muntert og hurtigt og vedvarende. Pingpongpingpongpingpongpingpong. Jeg overvejede et øjeblik at vippe haveslangen, der skulle vande mit for nyligt såede græs, 90 grader, så jeg igen kunne høre fuglekvidder, men i stedet trak jeg cyklen frem, gav den en spuler, pumpede luft i hjulene og kørte en tur ud i naturen. Nu siger man nok, at det med at cykle glemmer man aldrig. Hmmm måske ikke, men det er efterhånden nogle år siden jeg sidste har gjort forsøget, så jeg synes nu der var en vis usikkerhed at spore. Det jeg helt sikkert havde glemt var, at der er proteiner i luften og man med fordel kan lukke munden. Velbekomme. Men man lærer jo hurtigt, så ud over ådalen, passere en lille bro som jeg sikkert havde taget i et snuptag for år tilbage, men nu blev jeg nødt til at hoppe af og krydse gående. Gamle nisse uden sans for eventyr. Netto here we come. Tanken var at jeg skulle købe lidt ind, ikke mere end hvad der kunne være i en cykelkurv. Den blev så lige præsis proppet til randen, og tyngden på styret gav lidt problemer da jeg igen skulle forcere smalle stier. Dog blev jeg på cyklen. Ingen stunts, og jeg ramte hjemmet veltilfreds og svendene for 3. gang. Men fantastisk at kunne køre, dufte og lytte. Jeg har besluttet, at aftener som i går skal bruges ude, så mon ikke jeg bliver en helt habil cyklist i den nærmeste fremtid. Nu er det tid at åbne kontoret, så ha' en fremragende dag i solen. 

Søndag

Uvist af hvilken grund så gik alarmen af her til morgen. Det var ikke meningen, men nu er jeg oppe, så inden jeg samler stemmekortet op og kører mod hallen til en vote og en sport, så kan jeg lige nå at sætte et par ord på bloggen. Fantastisk vejr by the way. I går var en god dag. En tur på torvet, hvor jeg endnu engang måtte slæbe afsted med blomster. Når den ene hånd er fuld af poser, så køber man selvfølgelig 2 oliventræer oveni for det er jo ikke noget problem at slæbe ned til bilen. Indimellem handler jeg ikke rationelt og især ikke når jeg står med en god deal. 2 store oliventræer fro 100 coronas, så må der slæbes og det blev der. Inden havde jeg været i Harald og indkøbe dette og hint til haven, blandt andet et plantebord i samlesæt, så da jeg kom hjem var det fat i en kop kaffe og en skruetrækker. 1-2-3 øvelse begynd. Jeg er nu glad for, at jeg har mange års erfaring. En erfaring der tidligt blev indhentet efter samleoplevelser fra et tidligere stadie i mit liv. "Nu skal vi rigtigt have et lille familiesamle-projekt". Er der nogen derude der kender det? Min erfaring herefter er, at enten skal man være helt blond og kun hente kaffe og klappe i hænderne når det er færdigt, eller også så skal man gøre det selv, eller finde en anden model der har en mere tålmodig tilgang til opgaven. Jeg sagde  pas, og gjorde det selv. Det har selvfølgelig været en årelang læring, men jeg er nu helt stolt af min formåen. Så med kaffe, skruetrækker og et roligt gemyt, så blev plantebordet samlet og er nu parkeret udenfor. Og så var det videre til en obelisk. Det var ikke helt så nemt, men færdig blev den. I dag må jeg så se, hvor den skal graves ned med en rose tænker jeg. Således beriget med håndværk, ud i søndagen og ha' en god en. 

Torsdag

En dejlig dag begynder, op med terassedøren ind med morgenbrise og fuglekvidder og så slangen i torsdagsparadiset. Den polske indbrudsmafia. Det viser sig, at jeg måske var temmelig heldig her til morgen. Jeg skulle have været kørt før 9 men en telefonkonference kl. 0900 satte en brat stopper for det. Så jeg tullede rundt og kvækkede i en stiv klokketime medens de polske indbrudstyve holdt lige uden for min carport - rent faktisk blev de observeret på min grund men forsvandt, dog ikke længere end til huset for enden, der fik uventet besøg, og det medens en af beboerne slog græs i baghaven. De er godt nok iskolde at borde et hus hvor mennesker er på havearbejde, så farvel i-pad, smykker etc og jeg kan vel glæde mig over, at de ikke kom helt ind i mit hus . Det må ha' været min klare røst der gik igennem. Pis altså, at man nu skal til at tænke på, om man har lukket terassedøren, hvis man er på den anden side af huset. Jeg bliver lige en anelse ophedet og i farten kunne man jo nok lade haglbøssen, og ved et særligt opportunt tilfælde fyre en bredside af i røven på intruders. Men for de nu særligt opmærksomme i Køge og omegn, så se efter en grøn Mazda med bageste nummerplade behændigt fjernet, 2 polski longfingers og måske en rødhåret as in vi har gjort det selv uden synderligt pænt resultat dame med hund der vandrer rundt og beskuer nabolaget. Et andet nyttigt tip er, at postkasser mærkes med en prik, så check lige den også. Gerne i bunden. Jeg bliver helt voldvittig og tænker at valget på søndag burde omhandle grænsekontrol tilbage. Det er ganske enkelt situationer som denne, der kræver en fuld Haddock: kvælstofbacille, kæltring, køter, laban, lakaj, landevejsrøver, landkrabbe, landsforræder, laskefede lommetyv, lejesvend, lemmedasker, lomme-Moussolini, lumskebuks, lurendrejer, lusepuster, luskebuks. Og hvorfra ved det nu nyudnævnte vagtværn at det var polakker? Jo, et par snarrådige mænd undersøgte lige de øvrige veje og vupti, der holdt den grønne Mazda, og en hækklippende mand var blevet tiltalt, hvorefter politiet blev indhentet. Så ny lektie. Folk der færdes på lukkede veje som ikke besøger nogen er svært suspekte og man bør sofort gå ud og notere nummerplader tænker jeg. Jeg ser det for mig. Inspector Clouseau når nye højder i nabolaget. Do you have a licence to drøve in my striit? or are you just pissing under the låmppåst?  Gud altså hvor PH irriterende. Så bortset fra det en ellers god dag der sluttede med ro motion er go motion i hallen. Begge tanter udviste stort overskud og kom kampsvedende ud i aftenbrisen. Og det mine damer og herrer var afslutningen på another day i reservatet. 

Tirsdag

Nu er det vist på tide at skrible lidt på bloggen her kl. 23 en højhellig tirsdag aften efter sport. Sorry BodyB, jeg er forud da vi trænede i går også, men hvad ellers skulle man foretage sig på en voldsom flot solskinsaften end at give den max cardio. Problemet er at jeg stadig transpirerer efter badet, så der har været gang i trykkogeren i dag. Nå men, tilbage til sidste uge der foregik i Norge. Efter mit forsøg med hotelværelset der ikke indeholdt en vandkoger, så var det bedre at flytte ind hos Ellen i week-enden. Hun havde masser af kaffe og the og mad og vin og en super fantastisk lejlighed, der oprindelig var et loft som hun havde bygget om. Da hun først fortalte mig om det, tænkte jeg nok, at der var noget i forvejen, men efter at have set billeder af udgangspunktet steg min respekt anseeligt. At stå med et nøgent loftrum og forvandle det til en fantastisk lejlighed, det er en bedrift, så vi sad der på Norges første sommeraften og grillede på balkonen med udsigt til Oslo skyline. Dagen efter var det op tidligt for at få gang i champagne breakfast - det var jo 17. maj, og hvorfor ikke starte hvor vi sluttede? Så til slotspladsen, hvor vi havde ståpladser ved ringside for at se optoget der truttede forbi i form an Oslo's skolers orkestre. Vi så det norske kongehus på balkonen, der var høfligt vinkede royalt til masserne i 3 stive timer. Det må være lige til en tennis albue. Vi vinkede behørigt tilbage omend vi ikke var klædt i egnsdrafter. Det var altså utroligt festligt at se hvor mange der iført egnsdragter eller burnad som det hedder. Senere, da vi havde vinket stanhaftigt til kongehuset og uden at have set dronningen af Danmark, gik vi ud og fik en velfortjænt øl. Carlsberg selvfølgelig, og så var det hjem til huslige gøremål, inden aftenens gæster skulle komme. Det blev endnu en hyggelig aften med god mad og vin og vin og vin og vin og chokolade. Og så var det lige, at jeg jo ikke kunne komme hjem til DK med mindre jeg ville tage SAS flyveren kl. 6 eller Norwegian kl. 8. Jeg havde valgt kl. 8. Det var godt, for efter at ramme sengen kl. 2 så skulle jeg op kl. 5 for at nå flytoget til lufthavnen. For at sikre, at jeg ikke for vild, så fulgte Ellen mig til toget, så vi gik i den tidlige morgenstund med få timers søvn i bagagen og i et stille Oslo. Vi gik igennem slotsgården, og min kuffert larmede skønt på den ujævne terræn, og jeg tænkte at det måtte være min afskedshilsen til Norges kongehus.. Squiiiik Squiiik Squiiik - vær hilset, den anden dronning af DK tager afsked. Nok har jeg ikke en privat jet, men jeg havde bodyguard til toget. Hjemme igen og der ventede sønnen + DJ makkeren der havde fuld gang i musikken til mandagens spilletjanser for 3g sidste skoledag. Jeg må nok sige at ud på eftermiddagen, der kunne mit stakkels trætte hoved ikke holde mere musik ud. Kender I det, når det ligesom går på voldsnerven, og hvis ikke det stopper så bliver man utroligt vanskelig. Så inden jeg ramte vanskelig, så flyttede studiet til værelset og en mindre høj udgave. Det var godt, så kunne jeg nemmelige falde om på sengen og få en tiltrængt lur. Det er faktiskt hårdt at være oppe sent flere nætter i træk i min fremskredne alder, men da jeg havde fået min lur, så var jeg jo klar til en ny omgang sen aften, hvilket var helt OK eftersom min Bededag var flyttet til mandagen. Og det var så meget mere passende med bod og faste om mandagen, efter alt der var hældt indenbords i de foregående fire dage, så nu stiller jeg skarpt igen. Jeg må flytte mig fra status q perioden til et mere upbeat tempo, og det er så lige præcis hvad den forskudte bededag satte igang. Hold på hat og briller, Kardio Kate er på banen igen.