Status Q uge 4

Søndag - pinse sådan cirka. 

Efter 3 dage i ryd op i dit liv er vi nu igen nået punktet, hvor køkkenet ligner et bombet krater. Sjovt, hvordan alting lige ender op der, men første læs på genbrug, og nu skulle jeg lige checke om de også har åbent i morgen, for så må der hellere smides noget mere ud. Det er de utroligste ting man gemmer på. Fandt lige mit ejerbevis på et tæppe jeg købte i Istanbul for mere end 20 år siden. Det holder fint endnu, faktisk langt bedre end ægte-skabet, så hvis du er i tvivl, så indgå et ægte tæppe, det holder, også selv om man går på det. Nå men det er nu skønt at få skabt lidt luft i gemakkerne. Hvis jeg så kunne afstå fra at møblere om, medens jeg rydder op, så ville jeg nok være hurtigere i mål, men det kan vi godt glemme. Ommøbleringen er den kreative del, så den er sjovest. Men nu tænker jeg at sengen kalder, især hvis jeg skal sporte i morgen og ikke først vågner i panik, når min makker ringer langt op ad formiddagen for at spørge om jeg mente det med at sporte eller om hun skulle skifte tilbage til civil. Jo sgu, men jeg var på kaffe speed og godt i gang med oprydningen, så den blev ud på de små timer inden jeg var færdig. Til gengæld, så glemte jeg fuldstændig at jeg havde tid til frisør i dag. Skidt, for jeg trænger, men der må være for meget støv på hjernen i disse dage, eller også er det fordi jeg har brudt vanen. Lørdagsdansen lukkede jeg ned sidste lørdag, og der griber jeg jo altid telefonen. Det skete ikke i dag, og opdagede første min påmindelse kl. 1600. Jeg må kravle på tirsdag, og så er der vist ikke andet at gøre, end at købe en blomst og love bod og bedring og 100 ave frisør. Nat nat derude.

Torsdag

Yo ho ho and a bottle of coffee. Ikke desto mindre så skriver jeg sms'er som var det en bottle of rum. Egentlig synes jeg jo om smart phones, bortset fra at skrive sms. For pyton da, hvor kommer de helt skævt over. Måske er det fordi, mine fingre passer til resten af kroppen, og med tæt på 1.80 så har jeg sgu ikke små hænder heller. Tastaturet på min FØN er en joke, når jeg skal ramme et bogstav bliver det med garanti det forkerte, og ladmiggættehvaddutrorduvilskrivefunktionen antager konsekvent det forkerte. Jeg tænker, hvad gør en vaskeægte smedehånd med størrelse som en skovl? Undlader at skrive SMS antager jeg, eller også er finmotorikken bare bedre hos andre end hos mig. Det gik ellers helt godt med de gamle telefoner. Nå, men nu tror min body makker at jeg er piv stiv efter en stribe helt forkerte sammensætninger af ord, der slet ikke er en hel sætning. Desværre kører jeg kun på kaffe. Det kunne jo selvfølgelig være, at jeg bedre kunne ramme tasterne med en lille fjer på, men det er ikke holdbart i længden. Og ellers på denne skønne grundlovsdag, der i mit tilfælde fejres med oprydning, en efterhånden tilbagevendende begivenhed. Jeg har 4 dage endnu at rydde op i, så på et tidspunkt, så er der sikkert ikke mere at flytte rundt med. Det bliver godt, hvis jeg stadig har mine brikker, så ikke de er flyttet ud også. I så fald vil min søn rettelig kunne sige "Du er jo helt væk", som han oftest skriver efter at have fået en SMS fra mig. Det hænger stadig sammen med mine problemer med at bogstavere på smartfønen. Sport wise har jeg været grounded i 3 dage pga mit knæ. Så det, der tegnede lyst mht. at løbe, det kom tilbage med en gammel knæskade. Ikke tilfredsstillende. Jeg kunne måske få knæet undersøgt, men hvad hvis de nu siger "Vi tager lige en kikker(t)". Så siger jeg "Det kunne jeg godt tænke mig at undgå". Men, hvis ikke det holder op, så kan jeg jo heller ikke belaste benet, så vi får se. Passer mig vældig dårligt, og hænger slet ikke sammen med mit unge sind, at kroppen ikke følger med, men reklamationsafdelingen er svært at hitte. Tilbage til bunkeren og støv på hjernen og god grundlovsdag. Med 165 år på bagen, så er vi bagud Danmark.  Norge ramte 200 år d. 17. maj efter at have sendt danskerne på porten. Vi skulle øjensynligt lige justere os til en mindre region og først 35 år senere finde på vores. Bedre gik det heller ikke med jomfruøerne der blev solgt i begyndelsen af 19 tallet. Håbløs kolonimagt :-)

Tirsdag

Så må jeg vist konstatere, at jeg er bagud med bloggen og min fremskredne alder taget i betragtning vil byde på problemer med at huske hvad der er sket siden sidst. Jeg husker helt skarpt det, der er sket for år tilbage, men dagen i går er sgu et problem. Nå, men lad os prøve at huske sammen. Fredagen gik med at klippe hæk efter torsdagens totale slagger Franz. Da jeg havde taget den ene hæk udvendigt og indvendigt bliv min elektriske hækkeklipper pludselig til et hylende monster, så jeg måtte stoppe. Der er trods alt grænser for, hvad man kan byde sine naboer. Jeg smurte den og pakkede den væk. Lørdag fik jeg besøg af min ældste veninde og det var piv hyggeligt. Fantastisk at kunne tale sammen fuldstændig uafhængig af, hvornår vi sidst har talt sammen. Det er skønt at vi altid har haft det sådan siden vi var teenagere. Vi fik også lige bakset parasollen ned fra loftet og revet de sidste blade sammen efter hæk massakren. Vi prøvede også at sætte strøm til klipperen, men den lød stadig voldsom, så jeg måtte opgive og søndag var det lige en tur ud og købe en ny, så jeg kunne klippe hæk 2 færdig, dog ikke før broderen min havde disket op med en kop kaffe og en sludder. Så hjem og klippe den sidste bane, panikke ind og opdage at der var 40 minutter til biografen med 6-pack. Ryste det værste haveaffald af kroppen, skifte tøj og næsten se menneskelig ud inden afgang mod Koldbøttefabrikken. Og sådan gik fire dages frit fald for til slut at ende med et suk i sofaen søndag aften og igen fabulere over konceptet søndag II. Mandag på med vanten eller i mit tilfælde på med morgenkåben, åbne PC'en kun for at finde ud af, at den stod på en Norgestur allerede tirsdag, hvorfor jeg ikke kom ud af morgenkåben den dag. Der skulle arbejds igennem for at klare mandag og tirsdag nu kun med mandag og jeg endte til sidst med at sidde i sofaen omkring kl. 20 med øjnene glidende i. Så en relativ tidlig gåisengdag og så tirsdag. Hvad sker der for sikkerhedskontrollen i CPH i dag. 25 minutters gennemløbstid. Jeg må lige sige, at det var min tidsplan ikke klar på. Så da jeg nåede frem til læs selvkontrollen måtte jeg trække i nødbremsen og charmere mig igennem fast track eftersom mit fly boardede om 5 minutter, og der var mindst 10-15 minutter tilbage i køen. Jeg takker lufthavnspersonalet for udvist forståelse, så jeg kom igennem. Nu må vi se at få en app, der viser ventetiden i lufthavnen, så jeg kan tilpasse afgang fra hjem lidt bedre. Når det nu er sagt, så er det mig en gåde at man ikke ved ca. hvor mange mennesker der forventes igennem kontrollen. Jeg mener, flyselskaberne ved sgu da, hvor mange passagerer der skal om bord på de pågældende fly, og uden at det bliver eksakt videnskab, så tænker jeg man med en + - 20% margin kan beregne flowet i kontrollen. Jeg tror lige jeg har set en salgsmulighed her. Manden der kørte igennem sikkerhedskontrollen før mig havde øjensynligt noget i rygsækken der skulle kigges nærmere på, så han blev stående, og jeg forsøgte at lirke mine ting af kasserne. Da jeg således var færdig påpegede han, at jeg jo også kunne gå om på den anden side af ham, når han nu var i gang med at blive ekspederet. Jeg takkede for forslaget, som jeg anså komme en anelse for sent, hvilket sikkert også var hensigten. Ellers kunne han jo ikke med en vis påtaget selvgodhed komme med forslaget. Muligheden var jo til stedet lige fra det øjeblik jeg lirkede første item ud. Nå, jeg håber han blev ekspederet. Hovedsagen var, at jeg kom med flyet og så direkte fra Gardamoen med en mad og en vand ud i taxaen mod slutdestinationen. For nu at jeg kunne undres endnu en gang, så udspillede det nøjagtig samme scenarie i Oslo. Ventetid ved sikkerhed 17 minutter. Nå men nu havde jeg tid i planen, så denne gang tog jeg det med ro og trallede igennem. Men som Kristin sagde med et smil da vi forlod vores møde, nu har du da god tid til at kigge på parfume. Og det var da en super god ide, men desværre blev den tid brugt i køen, så der var zip, zero, nada parfume denne gang. Måske fordi jeg egentlig ikke har behov tænker jeg. Men der var jo tid i Kastrup da jeg landede :-). Der er heldigvis ikke noget tidspoliti der siger at man skal gå direkte til udgang. Der var til gengæld en lyd over højtaleren i flyet, der bad passagerer om at sætte sig tilbage i sædet og lukke hattehylder eftersom vi ikke var kommet til gaten endnu. Og her var jeg klart med. Jeg halvsov, det sagde bing, og flyet holdt. Flot så er vi nok fremme. Måske jeg skal kaste et blik ud af vinduet næste gang, for havde jeg gjort det, så havde jeg opdaget at vi stadig holdt på runway. Detaljer. Fruen vil ud. Og nu må jeg nok konstatere, at denne dag er gået, faktisk er der allerede påbegyndt en ny, så hvis jeg er smart, så rammer jeg hovedpuden nu. God nat.