Status Q uge 6

Søndag

Og nu foran skærmen. Fredag forløb ganske fantastisk. En solskinsdag i London, en masse gå rundt, en frokost i Argyle street, hvor benet trængte til at hvile, og maven til at få noget indenbords. Og så sidde der og kigge på mennesker. Det er nu en ting man kan bruge noget tid på over et køligt glas hvidvin. Ja ja.. askesen holdt op igen. Jeg blev stoppet af en ung mand (det er de sgu efterhånden alle i min optik) med et forslag om en forkælelsesoplevelse, hår, hud the works. Jeg sagde, at det lød bragende godt, men min tid var knap og det blev ikke denne gang. Han så helt ked ud af det. Det var hans første dag på job, og han ville jo gerne signe nogen op. Signings er jo noget jeg kan forstå, så jeg skrev beredvilligt på papiret og tænkte, at jeg havde bidraget til en bedre start på hans nye job vel vidende, at jeg ikke ville indløse tilbudet. Jeg kunne se af papiret, at de øvrige deltagere var yngre end jeg, så da jeg nedfældede alder sagde han "Det havde jeg aldrig troet", og sådan blev min dag jo også bedre, så en hel win win situæsjon. Glad trallede jeg videre og huskede at være en gavmild mor og slå et smut forbi Hollister butikken i Regent street for at indkøbe sønnes favorit shorts. Til sidst tilbage til hotellet som jeg havde fået lov til at beholde 4 timere ekstra, pakke de sidste ting og så afsted mod lufthavnen. Jeg var i god tid med vilje. Sidste fly ud af London og ingen grund til at misse det. Så med god tid til rådighed, så er der jo ikke andet at gøre end at kaste sig ud i et overflod af ekspedienter i Duty free. Det blev underholdende. Jeg holdt en dame beskæftiget i mindst 30 minutter med at finde en perfume jeg ikke allerede havde :-) det lykkedes og så var der en anden dame der mente at jeg lige skulle have en ansigtsløftning på det hun kaldte en "good bone structure" anden kompliment den dag. Jeg kan tåle det uden at miste jordforbindelsen. Måske er det også noget de siger til alle, men det ved jeg jo ikke, så jeg lapper komplimenter i mig. Jeg var klar,  satte mig til rette i stolen og lod mig forvandle. Således nu også med ny læbestift. Jeg talte med et par herrer undervejs også, og en af samtalerne blev langvarig og vældig filosofisk omkring mennesket. Jeg sagde - ihukommende min dinner med rotten - at "animals grow on me". Til tider er de så meget nemmere og uden bagtanker, meget til forskel fra mennesket. Nå men i flyet og afsted med en salat og en cola, som jeg trods alt håndterede uden at gøre skade på hverken mig selv eller medpassagerer. Ud og finde min automobil og hjemme lidt over midnat. Til et gabende tomt køleskab. Hvad siger Møller .....øller øller øller. Det var der heller ikke. Spisekammeret var også udhulet, og jeg kunne se af den store plastiksæk udenfor, at der havde været herreaftener i hytten. Nå der var stadig kaffe, og vasketøj i lange baner, så 1-2-3 øvelse begynd. Når jeg nu alligevel var i gang, så kunne jeg lige så godt sætte over til en omgang boller også. Og på den måde bliver det lyst og i særdeleshed tid til at gå i seng. Sove lidt længere end jeg plejer, og op og fortsætte hvor jeg slap. Her søndag middag efter træning udestår kun rengøring og papirer. Det er som at vælge mellem pest eller kolera. Men positivt set bliver jeg ikke væk, eller lader mig friste af god mad og drikke, så på med vanten og igang :-) 

Et eller andet sted mellem torsdag og fredag. 

Hvor jeg sidder ynkelig med knæet i knæbind efter en god indsmøring af det der må være Voltaren her. Der har været for meget gang i bentøjet i dag. Jeg insistere jo på at fløjte rundt i tuben og finde det hele og det går i det store hele meget godt med lidt kiks i ny og næ, som i morges da jeg skulle finde mit arbejdssted, men det lykkedes at blive radiostyret på plads. Jeg spurgte en håndværker i den helt idiotiske tanke at de jo ved det. Det havde de måske også, hvis det havde været en indfødt, men igen.. hvad tænker jeg på... håndværkere .. tænk Polen, Baltikum, andet - faktisk alt andet end engelsk, så der var ingen hjælp at hente der. 

Med tanke på de seneste 3 dages overdreven brug af mad, så gik jeg i askese i dag, i hvertfald indtil til ved 20 tiden, hvor jeg kom forbi en Subway.  Et ordentligt landgangsbrød for dem der kan genkende det, og der sad jeg så og spiste udenfor i stilhed. Altså lige indtil jeg ud af min øjenkrog så noget, der mistænkeligt mindede om  en rotte. Fanden tage mig jo. Den spiste også. Vi var så de eneste udendørs gæster. I starten tænkte jeg for helvede, indtil jeg kom i tanke om at jeg jo er født i rottens år - kinesisk altså, så jeg slog mig til tåls med at jeg havde fundet en ligesindet. Jeg tror måske endda at den spiste pænere end jeg. Jeg skal øjensynligt lige tabe en flyvefærdig agurk ned ad tøjet, eller hælde drikkevaren for hurtigt uden at have tallerken-neger-munden indstillet korrekt. Må man sige det i disse dage? det må man sgu nok ikke, men hvad så med tallerkenafroen. Det skal nok hjælpe. Alligevel utroligt hvad man kan nå at trave fra kl. 17.00 til 22.00, hvor mit knæ strejkede, så nu sidder jeg her og tænker hvordan jeg skal få knæet til at holde til dagen i morgen. En god nats søvn og et 10 cm lag Voltaren - det er vejen frem. Og nu uden rotter på loftet. 

Onsdag aften fra under Tower bridge

Der går lidt uorden i skriveriet her for tiden og ikke fordi der ikke er noget at skrive om, mere at der ikke har været tid. Så vi køber nu en pose tid og skriver. Jeg tænker vi tager tilbage til week-enden, og starter der. Lørdag endnu en oprydningsdag i skuret. Men det skete og der blev kørt et læs på affaldspladsen. Store sager. Søndag var det lidt at fortsætte selvom jeg lige i skrvende øjeblik faktisk ikke kan huske med hvad. Jeg husker dog at vi fik trænet.. og cue træning og jeg husker pludselig panikken. Sønnikes telefon led metal- og elektronikdøden, hvilket sendte chockbølger igennem nabolaget, for hvordan skal man være pizzabud uden google maps. Ja det er store og verdslige spørgsmål der dukker op om søndagen. Så den iføn jeg egentlig havde tiltænkt mig selv som über luksus, den gik lige direkte til sønnen. Nu kan man jo også sige, at den havde ligget i skabet i 5 måneder, så måske mere velanvendt til en der havde brug for den. I stedet tog jeg så Ipad'en der havde ligget i skabet i 1,5 år kun for at konstatere at lortet ikke virkede. Den havde været tændt een gang, og herefter er batteriet enten stået af eller også er der noget andet galt. Nå hvad kan man lære af det. Søndage er nogen gange ikke teknik dage, og Apple var ikke i fin stil i søndags. Mandagen oprandt, og jeg skulle til England, så det var om at få pakket og have nogenlunde styr på alt inden afrejse. Søndagen bød selvfølgelig også på, at sim-kort ikke passer i nye Iføner, så mandag afsted til Teleslyngeselskabet. Eller rettere det var sønnike. Han kunne så ikke bytte sim-kort fordi abonnomentet stod i mit navn. Fair nok, så hurtigt kopiere pas og sygesikring og skrive en fuldmagt med 15 minutter til afgang. Afsted sveske, kun for at erfare at trafikken indtil Hundige var helt ad H til. Godt jeg var forberedt på længere tid. OG... kunne man komme ind i parkeringshus eller sagde den indsæt reservation - I får 3 gæt. Altså bakke slæden og finde andet parkeringshus lettere irriteret på det tidspunkt med en ansats af en hovedpine hængende i låget. Men parkeret, igennem sikkerhedskontrollen, som i dagens anledning udtræk mig til random body search. Heldet følger de tossede, og således befamlet videre og fat i en vand. Da vi endelig var boardet, så kunne vi alligevel ikke komme afsted p.g.s. flytravlhed i London. På det tidspunkt kampsvedte jeg - det var vel efterhånden nærmere angstens sved så jeg måtte aftage min korte jakke der var ganske våd i nakken og hyperventilere med fuld blæs på aircon et stykke tid. Da vi endelig var airborn, så måtte jeg have noget at spise, så indkøbte en iøvrigt god pastasalat og et glas vand. Pludselig helt uden forvarsel ryger min højre arm for langt ud til siden og fejere vandglasset ned, hvorefter kaskader af vand vælter ned over mig selv. Som om jeg ikke var våd nok af sved, så skulle bukserne altså også bades. Flot. Min Japanske sidemand så en anelse nervøst på mig da jeg bestilte en kop the med det hele. Wonder why:-) Nå men landet og siden teleporteret til Winchester, så kunne man endelige trække en mundfuld frisk luft og en half pint inden bedtime.  De næste 2 dage i flyvende farmor men rigtig gode og hyggelige dage i Winchester, hvor der også blev plads til at spise på englands 3. mest romantiske restaurant. Virker ikke helt når man er i byen med job, men maden var god og vinen fortræffelig. I dag: Sætte holdet af i Heathrow og så mig selv videre til London. Det blev en længere omgang Underground, men nu sidder jeg her på mit hotel lige ved Tower bridge og kikker ud fra Sct. Cathrinnes Dock efter en god middag med min engelske chef - og så er det sgu svært at være utilfreds. I morgen går det på job i South Bank og så ser vi hvad dagen der bringer. Lige nu tænker jeg på en god nats søvn. Der har ikke været for mange timers søvn de sidste par dage, men jeg indhenter i dag tænker jeg. Hold Jer muntre men fri af vandglas.