Fat5+1 Uge 8
Søndag
Og en noget brugt sveske. Op før fanden fik sko på, til hallen i en gevaldig fart til opstart på foreningens gymnastikopvisning. Roll call med mad i munden, afslutningsvis med birkes i tænderne.. hvorfor tænker jeg altid for sent på det. Panisk kigger jeg i tasken for at finde noget der minder om en tandstik, men nej... så på baderummet, for at se hvordan perletand tog sig ud. Efter et par forsøg må man opgive. Birkes lever sit eget liv og kræver tandtråd, men hvad pokker, hvis bare halvdelen af forsamlingen har min alder og resten under 10, så er der ikke nogen der lægger mærke til det i farten. Det handler om, at jeg ikke skal stå stille så folk kan få fokus. Så 1100 denne formiddag iført farvestrålende jakke, kunne jeg indlede statsministerens åbningstale og sparke showet i gang. Det blev en fin dag, men at holde styr på introer, og især meget spændende musikopstillinger kræver sin kvinde. Der var selvfølgelig en der prøvede kræfter med hallens WIFI og Spotify + et par apps der også lige skulle hentes. Må jeg sige, at hvis man vil være sikker på at der kommer musik ud af nogle ellers velfungerende højtalere, så kan det indimellem være en god ide at have fikset sin spilleliste på noget der ikke kræver WIFI dækning. Blot et forslag fra en gammel projektleder, der altid har plan B i tasken. Og for de helt snurrige, så kan man redigere musik, så det afkortes, sættes op eller ned i tempo og alt sammen inden man fikser sin spilleliste. Og... jeg siger det med rette, for jeg gør det sgu selv. Men min co-pilot ved pulten var en frisk ung mand, så vi kom helskindet igennem teknikken uden de store sværdslag - bortset fra wifi udfald.. AHEM.
Efter 4 timers show, så oprydning og bespisning og så hjem til en støvsuger, der trængte til at blive motioneret, en kuffert der skulle pakkes til morgendagens afgang til Stockholm, og nu sidder jeg her og er checket ind og tænker endnu engang. Hvem i hedehule har tage min week-end. Næste week-end skal jeg ikke lavet NÅÅÅÅGET! - men indtil da, så kan det jo tænkes, at jeg kaster et par ord med på vejen under Sverigesturen. God nat, and may your god be with your (kan I huske Dave Allen? eller er jeg igen den eneste?... suk.)
Saturdæj
Jeg har alligevel tænkt lidt over det med min hjerne. Man kunne jo tro at jeg var en drengepige, og det har jeg nok været i nogen henseender men mest der, hvor der altid er lidt mere action hos herrene, så hvis jeg skal vælge mellem at sidde i en strikkeklub eller gøre noget aktivt, så vinder aktiv. Der er dog grænser, hvis vi taler faldskærmsudspring, så vinder strikketøjet. Så jeg tror jeg hele mit liv har valgt til og fra på begge sider, og derfor er måske netop at min hjerne er i midten. Det vigtige at pointere er måske at jeg er i god kontakt med både min femine og maskuline side, og det er måske heller ikke så tosset, hvis jeg altså ikke bliver klassificeret som intetkøn :-) Nå.. men egentlig havde jeg jo glemt at jeg i torsdags så en reportage fra DR2 om, hvad vi bliver fede af. Et eksperiement med to tvillinger hvoraf den ene var læge. En af dem fik sukkerholdig mad, den anden fedtholdig mad i en måned. Lang historie kort, så var ham med den sukkerholdige mad bedre til at præstere fysiske udfoldelser, tabte sig ikke så meget men holdt sit blodsukker, hvorimod ham der fik fedtholdigmad tabte sig mere, men mest musker, fordi han var nødt til at omdanne musklerne til glykose i mangel af kulhydrater, samtidig steg hans blodsukker helt imod hvad man forventede. Senere viste det sig, at den virkelig synder er, når vi mikser fedt og sukker. Rotteforsøg. Give dem sukkerholdig eller fedtholdig mad, og hjernen siger, hvornår de har fået nok. Giv dem en blanding og hjernen stopper ikke, så der festede de løs med en cheese cake. Det handler altså ikke om at undgå kulhydrater eller fedt, men kombinationen, og her kommer den: Kager & chokolade og alt hvor der er en 50/50 fordeling. Så nemt er det, og igen, kulhydrater kan jo være de langsomme og ikke nødvendigvis sukker, og fedt behøver heller ikke være i rå mængder. Med den viden kan jeg altså enten kaste mig i sukkerskålen, eller i smørskålen .. Førstevælger???
Så blev det TGIF
Og inden jeg kaster korpus fattique i sofaen, så lige et par ord med på vejen. Jeg tog jo testen i går, altså den der forklarer hvordan min hjerne er stykket sammen fra en meget female til en meget male skala. Og... der er grund til bekymring. Min hjerne virker som nærmest intetkøn, altså neutral. Set i lyset af, at jeg er kvinde, er jeg langt forbi gennemsnittet over mod manden, og jeg tænker som så.. er det mange års arbejde i et mandsdomineret arbejds environement, eller er det skade fra fødsel? Medfødt ville jo forklare ganske fint, hvorfor jeg havde større trang til at lege cowboy (kåvbøjder) og indianer i stedet for stille at lege med dukker. Ikke blot det, jeg skulle være sherif, og for at der ikke skulle opstå tvivlspørgsmål, så havde jeg nabolagets bedste udstyr med hat inkl. frynser, vest med stjerne og revolverbælte. Calamity Jane here we come. OG.. gældende regel nummer 1. Jeg kunne ganske enkelt ikke rammes af imaginære pile eller banditkugler. Så uanset hvor meget de andre prøvede, så vandt jeg altid. Det er godt nok smart. Til gengæld så blev min kære moder dybt frustreret når jeg kom hjem med mit lange og tykke hår totalt indfiltret i græstørv, berberisbuske m.m. Det var her jeg lærte, man må lide for skønheden. Hvordan?.. jo sæt dig på en taburet i køkkenet og få håret redt igennem med en stålkam. Det var ikke nemt at være kvindelig sherif dengang. I disse stunder må min moder helt have glemt, at hun rent faktisk ejede en motorcykel som ung, så måske falder æblet ikke så langt fra stammen og som min skønne niece lige har posteret på fjæsen "Beauty attracts the eye, but personality captures the heart" så der er heldigvis håb for de af os, hvor personality langt overskygger skønhed :-). Jeg har nu lovet mig selv at fremfinde neglelak og go back to my roots, og næste gang jeg ikke kan finde vej, så vil jeg glane på et kort uden at blive klogere, så jeg langsomt men sikkert arbejder mig tilbage til WÅMAAAN.
Torsdag og 1. maj
Og det var forklaringen på, at jeg kunne køre lige igennem på motorvejen i dag. Ja i sandhed en god dag at køre på arbejde i. Så god, at jeg for en gang skyld var fremme til tiden og det var en god ting for dagen startede med et godt foredrag om Gender intelligence, altså ikke kønskvotient men hvordan man ved hjælp af kønnets særlige egenskaber i samarbejde kan fremme resultater. Det virker jo helt oplagt, og alligevel så svært at fremme. Måske skal man bare kigge på et ægteskab for at forstå, at forskelighederne oftest er kimen til konflikt, så i stedet for at styrke hinanden bliver det en kamp på, hvem der har patentløsningen på et hvilket som helst problem. Og det er vel også grunden til, at bøger som mænd er fra mars og kvinder fra venus kommer i trykken. Så tag følelserne ud og kig på en arbejdsplads - og de samme udfordringer er stadig en realitet. Det handler om at være bevidst om kønnenes adfærdsmønstre og drivers for at kunne fremme resultater. Det blev det store samtaleeme på dagens efterfølgende afdelingsmøde, der også indeholdt et 35 års jubilæum med en helt fantastisk lagkage fra lagkagehuset. Det blev et par humoristiske timer for begge køn, og forhåbentlig husker vi lidt oftere, hvad det er, der driver det modsatte køn og hvordan styrkerne fremmes. En god, oplysende og hyggelig dag med minimum af trafik. Det eneste der manglede var, at nogen igen skruer op på termostaten, så jeg kan genoptage min blå time i liggestolen efter arbejde og før aftensmaden. I stedet blev det en tur med grønthøsteren læs græsslåmaskinen, så haven igen er ensrettet og hvert strå igen kan passere en ISO9000 standard uden at blinke. Og til slut et link til en god test af hvor på kvinde/mandeskalaen du er www.bbc.co.uk/science/humanbody/sex/index_cookie.shtml og andre spændende ting.
Onsdag og med net
Faktisk op til flere net kørende. TV tilbage og alt normaliseret. Gårsdagen fyldt med arbejde og sport og i dag arbejde.... og mit fantasifyldte hoved havde planlagt at kigge på papirbunkerne her til aften, men indtil videre er der ikke sket det fjerneste på den kant. Jeg er godt igang med overspringshandlinger MEN før eller siden så går jeg i krig. Dagens absolut opløftende begivenhed var en samtale med en god veninde. Planen er at vi mødes på Skyros i løbet af sommeren og forsøger at indhente de sidste 20 års forsømmelser, der ikke frivilligt er opstået, men livet generelt med familie og lidt geografisk langt fra hinanden. Det startede engang i slut 80'erne, hvor jeg testede software i USA. På vej til mit testjob i Texas havde jeg stop i NY og fredag aften stødte testere fra gruppen i Jew Jersey til i Marriots lounge. Vi havde aldrig talt med hinanden før, men en hel gruppe sad samlet i noget der mindede om Chesterfield stole med hjul. På et tidspunkt hvor øjet panorerer rundt i forsamlingen møder mit blik et andet, og uvist af hvilken årsag begyndte der er stoleræs. Det er forunderligt som kemi bare enten er der eller ikke. Det blev et skelsættende møde, der i vores ungdom indebar mange sjove timer og en tur til Grækenland/Turkiet jeg aldrig siden har glemt. Det er et helt ukompliceret venskab med så meget humor, at det indimellem er hårdt for mavemusklerne. Efter denne tur blev det således at vi begge stiftede familie og alt er som det skal være bortset fra, at vi til stadighed har talt om at stille alle andres tid i stå, og så lige nå lidt mere af det sjove. Vi havde nøje planlagt, hvordan vi som ældre modeller ville ture diverse tavernaer iført hjemmestrikket tasker, og lidet vidste vi dengang, at det netop er præcis sådan det vil foregå her 20 år senere. Men.. vi har noget til gode, og bare en uge alene hvor vi har stoppet uret for alle andre ville være en gave. Det bedste er, at vi ved, at det vil blive så morsomt og fyldt med latter, så alene af den grund skal det lykkes. Alle har ret til en skrupskør ven der kører den samme indre film, og det bemærkelsesværdige er, at sammen vil man altid blive udsat for groteske oplevelser der skriger efter at blive behandlet humoristisk, som da vi stod i Istanbul og ikke kunne slippe af med en undertøjssælger, hvis bedstemor havde hæklet det ene par uovertrufne trusser efter det andet. Selv da vi havde set udvalget 4 gange, så kørte han bare forefra. I bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at jeg burde ha' ansat ham som sælger. Det var i særdeleshed en vedholdende ung mand, men vi modstod, og kom ikke derfra med hullede knickers. Til gengæld slæbte vi begge på et ægte tæppe vi havde købt i bazaren. Håbløst at tro, at de ville sende det hjem, næh så hellere pakke det i en sportstaske uden aflastning på skulderremmen, så vi kunne vade i 40+ graders varme med magiske tæpper i tasken. Praktisk når man stadig havde 1 uge tilbage af ferien og skulle via Grækenland, men ingen kære mor, bare afsted. Både vi og tæpper kom helt hjem. Det er godt at have noget til gode, og især når man begynder at indkassere. Det frygtelige er, at vi på trods af tidens tand stadig i hovedet, ikke er en dag over 35, og formentlig aldrig bliver det. Problemet er, at andre jo ser lidt anderledes på det, så skulle man blinke til en yngre model så vil alle automatisk tro, at man har fået en flue i øjet. Pyh det er ikke nemt at bliver ældre og forstået, men check ugens tip om at have en god dag, så går det ikke helt galt.
Mandag og nu uden net
Skøn dag bortset fra, at TDC er gået i udu, så ingen net, ingen tv og først klar igen i morgen eftermiddag. Egentlig er det så tidspunktet man lader billedet stå, griber en bog og gør noget helt andet, hvis altså ikke lige det var fordi jeg også har fibernet, så jeg alligevel har net. Og her er det så at man pakker den trådløse router ud og får det til at spille, så man kan komme igang med at teste om fibernettet er mere holdbart end kobberkablet. Og hvis ja, så må der jo skiftes. Hver gang jeg er lidt langsom i spyttet med at få sat noget nyt op, så kommer der alligevel en grund til at gøre det, så p.t. er det med helt gammeldags netkabel i pc'en, og forhåbentlig senere med ny trådløs forbindelse. Vi går ikke ned på teknik her. Det er på dage som disse, at jeg glæder mig over, at jeg rent faktisk kan. På andre tidspunkter er det mere favorabelt at være helt blond men ikke uden net(strømper). Så før jeg kaster mig videre ud i teknik er det nok en god ide at meditere lidt i en liggestol i solen. Kunsten er at forblive i meditativ tilstand og ikke falde i dyb og trancelignende søvn. Jeg vil lade Jer vide, hvilken af de to der sker. Mit gæt er zzzzzzzzzzzzzzzz
Senere samme aften, trådløs router check, mere knald på fibernet check, så nu kigge på nye tv løsninger over fibernet check. Og i øvrigt god meditation i solen. Der sidder man som et reptil og suger varmen medens den spaltede tunge flyver ukontrollabelt rundt i luften til en heavy breather. Livet er skønt :-)