Fat 5+1

Fat 5+1

Fat5+1 Uge 8

Søndag

Og en noget brugt sveske. Op før fanden fik sko på, til hallen i en gevaldig fart til opstart på foreningens gymnastikopvisning. Roll call med mad i munden, afslutningsvis med birkes i tænderne.. hvorfor tænker jeg altid for sent på det. Panisk kigger jeg i tasken for at finde noget der minder om en tandstik, men nej... så på baderummet, for at se hvordan perletand tog sig ud. Efter et par forsøg må man opgive. Birkes lever sit eget liv og kræver tandtråd, men hvad pokker, hvis bare halvdelen af forsamlingen har min alder og resten under 10, så er der ikke nogen der lægger mærke til det i farten. Det handler om, at jeg ikke skal stå stille så folk kan få fokus. Så 1100 denne formiddag iført farvestrålende jakke, kunne jeg indlede statsministerens åbningstale og sparke showet i gang. Det blev en fin dag, men at holde styr på introer, og især meget spændende musikopstillinger kræver sin kvinde. Der var selvfølgelig en der prøvede kræfter med hallens WIFI og Spotify + et par apps der også lige skulle hentes. Må jeg sige, at hvis man vil være sikker på at der kommer musik ud af nogle ellers velfungerende højtalere, så kan det indimellem være en god ide at have fikset sin spilleliste på noget der ikke kræver WIFI dækning. Blot et forslag fra en gammel projektleder, der altid har plan B i tasken. Og for de helt snurrige, så kan man redigere musik, så det afkortes, sættes op eller ned i tempo og alt sammen inden man fikser sin spilleliste. Og... jeg siger det med rette, for jeg gør det sgu selv. Men min co-pilot ved pulten var en frisk ung mand, så vi kom helskindet igennem teknikken uden de store sværdslag - bortset fra wifi udfald.. AHEM.

Efter 4 timers show, så oprydning og bespisning og så hjem til en støvsuger, der trængte til at blive motioneret, en kuffert der skulle pakkes til morgendagens afgang til Stockholm, og nu sidder jeg her og er checket ind og tænker endnu engang. Hvem i hedehule har tage min week-end. Næste week-end skal jeg ikke lavet NÅÅÅÅGET! - men indtil da, så kan det jo tænkes, at jeg kaster et par ord med på vejen under Sverigesturen. God nat, and may your god be with your (kan I huske Dave Allen? eller er jeg igen den eneste?... suk.)

Saturdæj

Jeg har alligevel tænkt lidt over det med min hjerne. Man kunne jo tro at jeg var en drengepige, og det har jeg nok været i nogen henseender men mest der, hvor der altid er lidt mere action hos herrene, så hvis jeg skal vælge mellem at sidde i en strikkeklub eller gøre noget aktivt, så vinder aktiv. Der er dog grænser, hvis vi taler faldskærmsudspring, så vinder strikketøjet. Så jeg tror jeg hele mit liv har valgt til og fra på begge sider, og derfor er måske netop at min hjerne er i midten. Det vigtige at pointere er måske at jeg er i god kontakt med både min femine og maskuline side, og det er måske heller ikke så tosset, hvis jeg altså ikke bliver klassificeret som intetkøn :-) Nå.. men egentlig havde jeg jo glemt at jeg i torsdags så en reportage fra DR2 om, hvad vi bliver fede af. Et eksperiement med to tvillinger hvoraf den ene var læge. En af dem fik sukkerholdig mad, den anden fedtholdig mad i en måned. Lang historie kort, så var ham med den sukkerholdige mad bedre til at præstere fysiske udfoldelser, tabte sig ikke så meget men holdt sit blodsukker, hvorimod ham der fik fedtholdigmad tabte sig mere, men mest musker, fordi han var nødt til at omdanne musklerne til glykose i mangel af kulhydrater, samtidig steg hans blodsukker helt imod hvad man forventede. Senere viste det sig, at den virkelig synder er, når vi mikser fedt og sukker. Rotteforsøg. Give dem sukkerholdig eller fedtholdig mad, og hjernen siger, hvornår de har fået nok. Giv dem en blanding og hjernen stopper ikke, så der festede de løs med en cheese cake. Det handler altså ikke om at undgå kulhydrater eller fedt, men kombinationen, og her kommer den: Kager & chokolade og alt hvor der er en 50/50 fordeling. Så nemt er det, og igen, kulhydrater kan jo være de langsomme og ikke nødvendigvis sukker, og fedt behøver heller ikke være i rå mængder. Med den viden kan jeg altså enten kaste mig i sukkerskålen, eller i smørskålen .. Førstevælger???

Så blev det TGIF

Og inden jeg kaster korpus fattique i sofaen, så lige et par ord med på vejen. Jeg tog jo testen i går, altså den der forklarer hvordan min hjerne er stykket sammen fra en meget female til en meget male skala. Og... der er grund til bekymring. Min hjerne virker som nærmest intetkøn, altså neutral. Set i lyset af, at jeg er kvinde, er jeg langt forbi gennemsnittet over mod manden, og jeg tænker som så.. er det mange års arbejde i et mandsdomineret arbejds environement, eller er det skade fra fødsel? Medfødt ville jo forklare ganske fint, hvorfor jeg havde større trang til at lege cowboy (kåvbøjder) og indianer i stedet for stille at lege med dukker. Ikke blot det, jeg skulle være sherif, og for at der ikke skulle opstå tvivlspørgsmål, så havde jeg nabolagets bedste udstyr med hat inkl. frynser, vest med stjerne og revolverbælte. Calamity Jane here we come. OG.. gældende regel nummer 1. Jeg kunne ganske enkelt ikke rammes af imaginære pile eller banditkugler. Så uanset hvor meget de andre prøvede, så vandt jeg altid. Det er godt nok smart. Til gengæld så blev min kære moder dybt frustreret når jeg kom hjem med mit lange og tykke hår totalt indfiltret i græstørv, berberisbuske m.m. Det var her jeg lærte, man må lide for skønheden. Hvordan?.. jo sæt dig på en taburet i køkkenet og få håret redt igennem med en stålkam. Det var ikke nemt at være kvindelig sherif dengang. I disse stunder må min moder helt have glemt, at hun rent faktisk ejede en motorcykel som ung, så måske falder æblet ikke så langt fra stammen og som min skønne niece lige har posteret på fjæsen "Beauty attracts the eye, but personality captures the heart" så der er heldigvis håb for de af os, hvor personality langt overskygger skønhed :-). Jeg har nu lovet mig selv at fremfinde neglelak og go back to my roots, og næste gang jeg ikke kan finde vej, så vil jeg glane på et kort uden at blive klogere, så jeg langsomt men sikkert arbejder mig tilbage til WÅMAAAN. 

Torsdag og 1. maj

 

Og det var forklaringen på, at jeg kunne køre lige igennem på motorvejen i dag. Ja i sandhed en god dag at køre på arbejde i. Så god, at jeg for en gang skyld var fremme til tiden og det var en god ting for dagen startede med et godt foredrag om Gender intelligence, altså ikke kønskvotient men hvordan man ved hjælp af kønnets særlige egenskaber i samarbejde kan fremme resultater. Det virker jo helt oplagt, og alligevel så svært at fremme. Måske skal man bare kigge på et ægteskab for at forstå, at forskelighederne oftest er kimen til konflikt, så i stedet for at styrke hinanden bliver det en kamp på, hvem der har patentløsningen på et hvilket som helst problem. Og det er vel også grunden til, at bøger som mænd er fra mars og kvinder fra venus kommer i trykken. Så tag følelserne ud og kig på en arbejdsplads - og de samme udfordringer er stadig en realitet. Det handler om at være bevidst om kønnenes adfærdsmønstre og drivers for at kunne fremme resultater. Det blev det store samtaleeme på dagens efterfølgende afdelingsmøde, der også indeholdt et 35 års jubilæum med en helt fantastisk lagkage fra lagkagehuset. Det blev et par humoristiske timer for begge køn, og forhåbentlig husker vi lidt oftere, hvad det er, der driver det modsatte køn og hvordan styrkerne fremmes. En god, oplysende og hyggelig dag med minimum af trafik. Det eneste der manglede var, at nogen igen skruer op på termostaten, så jeg kan genoptage min blå time i liggestolen efter arbejde og før aftensmaden. I stedet blev det en tur med grønthøsteren læs græsslåmaskinen, så haven igen er ensrettet og hvert strå igen kan passere en ISO9000 standard uden at blinke. Og til slut et link til en god test af hvor på kvinde/mandeskalaen du er www.bbc.co.uk/science/humanbody/sex/index_cookie.shtml og andre spændende ting. 

Onsdag og med net

Faktisk op til flere net kørende. TV tilbage og alt normaliseret. Gårsdagen fyldt med arbejde og sport og i dag arbejde.... og mit fantasifyldte hoved havde planlagt at kigge på papirbunkerne her til aften, men indtil videre er der ikke sket det fjerneste på den kant. Jeg er godt igang med overspringshandlinger MEN før eller siden så går jeg i krig. Dagens absolut opløftende begivenhed var en samtale med en god veninde. Planen er at vi mødes på Skyros i løbet af sommeren og forsøger at indhente de sidste 20 års forsømmelser, der ikke frivilligt er opstået, men livet generelt med familie og lidt geografisk langt fra hinanden. Det startede engang i slut 80'erne, hvor jeg testede software i USA. På vej til mit testjob i Texas havde jeg stop i NY og fredag aften stødte testere fra gruppen i Jew Jersey til i Marriots lounge. Vi havde aldrig talt med hinanden før, men en hel gruppe sad samlet i noget der mindede om Chesterfield stole med hjul. På et tidspunkt hvor øjet panorerer rundt i forsamlingen møder mit blik et andet, og uvist af hvilken årsag begyndte der er stoleræs. Det er forunderligt som kemi bare enten er der eller ikke. Det blev et skelsættende møde, der i vores ungdom indebar mange sjove timer og en tur til Grækenland/Turkiet jeg aldrig siden har glemt. Det er et helt ukompliceret venskab med så meget humor, at det indimellem er hårdt for mavemusklerne. Efter denne tur blev det således at vi begge stiftede familie og alt er som det skal være bortset fra, at vi til stadighed har talt om at stille alle andres tid i stå, og så lige nå lidt mere af det sjove. Vi havde nøje planlagt, hvordan vi som ældre modeller ville ture diverse tavernaer iført hjemmestrikket tasker, og lidet vidste vi dengang, at det netop er præcis sådan det vil foregå her 20 år senere. Men.. vi har noget til gode, og bare en uge alene hvor vi har stoppet uret for alle andre ville være en gave. Det bedste er, at vi ved, at det vil blive så morsomt og fyldt med latter, så alene af den grund skal det lykkes. Alle har ret til en skrupskør ven der kører den samme indre film, og det bemærkelsesværdige er, at sammen vil man altid blive udsat for groteske oplevelser der skriger efter at blive behandlet humoristisk, som da vi stod i Istanbul og ikke kunne slippe af med en undertøjssælger, hvis bedstemor havde hæklet det ene par uovertrufne trusser efter det andet. Selv da vi havde set udvalget 4 gange, så kørte han bare forefra. I bagklogskabens klare lys kan jeg godt se, at jeg burde ha' ansat ham som sælger. Det var i særdeleshed en vedholdende ung mand, men vi modstod, og kom ikke derfra med hullede knickers. Til gengæld slæbte vi begge på et ægte tæppe vi havde købt i bazaren. Håbløst at tro, at de ville sende det hjem, næh så hellere pakke det i en sportstaske uden aflastning på skulderremmen, så vi kunne vade i 40+ graders varme med magiske tæpper i tasken. Praktisk når man stadig havde 1 uge tilbage af ferien og skulle via Grækenland, men ingen kære mor, bare afsted. Både vi og tæpper kom helt hjem. Det er godt at have noget til gode, og især når man begynder at indkassere. Det frygtelige er, at vi på trods af tidens tand stadig i hovedet, ikke er en dag over 35, og formentlig aldrig bliver det. Problemet er, at andre jo ser lidt anderledes på det, så skulle man blinke til en yngre model så vil alle automatisk tro, at man har fået en flue i øjet. Pyh det er ikke nemt at bliver ældre og forstået, men check ugens tip om at have en god dag, så går det ikke helt galt. 

Mandag og nu uden net

Skøn dag bortset fra, at TDC er gået i udu, så ingen net, ingen tv og først klar igen i morgen eftermiddag. Egentlig er det så tidspunktet man lader billedet stå, griber en bog og gør noget helt andet, hvis altså ikke lige det var fordi jeg også har fibernet, så jeg alligevel har net. Og her er det så at man pakker den trådløse router ud og får det til at spille, så man kan komme igang med at teste om fibernettet er mere holdbart end kobberkablet. Og hvis ja, så må der jo skiftes. Hver gang jeg er lidt langsom i spyttet med at få sat noget nyt op, så kommer der alligevel en grund til at gøre det, så p.t. er det med helt gammeldags netkabel i pc'en, og forhåbentlig senere med ny trådløs forbindelse. Vi går ikke ned på teknik her. Det er på dage som disse, at jeg glæder mig over, at jeg rent faktisk kan. På andre tidspunkter er det mere favorabelt at være helt blond men ikke uden net(strømper). Så før jeg kaster mig videre ud i teknik er det nok en god ide at meditere lidt i en liggestol i solen. Kunsten er at forblive i meditativ tilstand og ikke falde i dyb og trancelignende søvn. Jeg vil lade Jer vide, hvilken af de to der sker. Mit gæt er zzzzzzzzzzzzzzzz

Senere samme aften, trådløs router check, mere knald på fibernet check, så nu kigge på nye tv løsninger over fibernet check. Og i øvrigt god meditation i solen. Der sidder man som et reptil og suger varmen medens den spaltede tunge flyver ukontrollabelt rundt i luften til en heavy breather. Livet er skønt :-)

2014-04-21 23:43

Fat5+1 uge 7

Søndag past bed time

Uhadada hvor jeg synes det er trist det er søndag aften. Det går så vældig godt med at holde fri. Det har selvfølgelig været et par pakkede dage, hvor vi torsdag aften fik 7-retters smagsmenu incl vin på "den lille fede". Vældig hyggeligt med et nordisk get together. Og en kaffe på Cafe Sommersko. Det var at tage en tur tilbage til ungdommen, på det tidspunkt jeg boede i København, for det skal man jo, når man er ung. Jeg gik forbi den engelske pub i Gothersgade. Der har jeg vist været et par gange, og hyggeligt at noget består 25 år senere. Jeg har spillet dart der et par gange. Ikke at jeg var god, mere at det var underholdende, når jeg sigtede efter min skive og ramte naboens. Det er fløjtemig farligt at spille med mig, men ingen kom til skade, der var kun tale om få der fik splittet et hårstår når jeg behændigt sendte pilen i orbit. Man skal ikke sige, jeg ikke ligger kræfter i. Er der noget jeg skal gøre, så skal det gøres ordentligt, og på et eller andet tidspunkt så ved jeg jo, at pilen rammer... noget. Men altså hyggeligt møde med mine nordiske kollegaer. Jeg måtte køre lidt forsigtigt på den 7 retters vinmenu der hørte til, eftersom jeg skulle køre hjem, så det blev mere lidt som en vinsmagning. En mundfuld pr. glas. Ikke som min finske kollega der tømte samtlige syv glas. Ikke underligt jeg fik givet ham navnet Svampebob firkant. Jeg er nu også så flink. Min svenske kollega gav den som vin connoisseur og skulle gætte vinenes oprindelsessted. Det var så 7 forkerte ud af syv, hvilket vi morede os vældigt over. Fredag oprandt lidt for hurtigt med tanke på, at jeg var hjemme på den forkerte side af midnat, men op og igang. Fredag aften en hyggelig slentretur i Lyngby og middag med min norske kollega og min gode danske, hvorefter vi drog til mig, blev vældigt kloge over en flaske vin - og trætte. Resten af week-enden i solen med mere vin og grin og mere klogskab og især hyggeligt samvær indtil i eftermiddags, hvor jeg kørte Ellen til lufthavnen. Det blev efter just in time princippet. Hvad fanden sker der på motorvejen om søndagen, der afholder folk med lige lidt for lidt tid til at komme til lufthavnen i en fart. En kø. Super i dagens anledning har vi indsnævret endnu en bane. Lige hvad vi havde brug for, men vi nåede det. Det ville jo have været lidt øv at miste flyet og det skete heldigvis heller ikke. Som Ellen sagde, nu må vi puste i maven. Jeg tror det betyder at vi tager en dyb vejrtrækning, men det lyder meget sjovere at puste i maven, så det vil jeg øve mig på. 

Onsdag

Det er aften, og det småregner, og jeg burde være i fuld gang med at rydde det sidste op, men gnisten mangler, så det er meget hyggeligere at tale med en god veninde. Og i dag var der ikke dømt sport, det var i går, dog uden søndagens Mrs. Sweat T-shirt look. Til gengæld fik vi instruktion i, hvordan man ved egen kraft kan hæve sin fulde kropsvægt i armene op og ned og op og ned.. hvad pokker taler de om. Jeg hænger i armene, og hvis ellers Newtons lov virker, så er det ikke meningen at jeg skal ophæve tyngdeloven ved egen kraft. Næh så hellere hænge et stykke tid, og springe smukt af - stå stille med armene over hovedet på ægte gymnastikvis som var jeg stået af en barre. Der ventede jeg på stående ovation fra de øvrige motionister. Det skete så ikke. Selv ikke da jeg tilføjede et HOOOOPLAAAA. Misundelse er en grim ting. Jeg ved, de tænkte, hvem der bare kunne hænge der i armene. Derudover så er jeg arbejdsramt igen, og det sætter en naturlig begrænsing på mine ellers kreative udfoldelser i hjemmet, og de næste 4 dag bliver alt stillet i bero. Der er bandeledermøde i 2 dage med spisning i CPH om aftenen, og fredag efter hyggeligt samvær med pigerne tager jeg Ellen fra Norge under armen, og så har vi lang week-end chez moi. Det bliver hyggeligt gør det, så det vil jeg glæde mig til. Vi vil spise og drikke os igennem week-enden og jeg tænker en mean hot chokolade med mandellikør og vanilie is, strawberry daiquiri, Kir Royal eller lignende vil være passende i rigelige mængder. Og så har jeg besilt solskin, så vi kan kaste os på liggestolene og pludre på nynorsk kun afbrudt af mad og drikke. Det er sgu da en plan. Ikke for asketer, men alligevel en plan.

Mandag

Og slut på påskeferie. Hvorfor er det nu lige, at jeg altid kan bruge en dag mere til at færdiggøre mine projekter? 2 for at være på den sikre side. Det er nok fordi jeg bliver grebet af den hellige ild og lige pludselig bliver et rengøringsprojekt til et ommøbleringsprojekt. Så her sidder jeg med et fantastisk resultat på kontoret, desværre ligner køkkenet nu et håndværkertilbud. Alle de ting der pludselig ikke kan være på kontoret i den nye opstilling, de står nu og fylder op i køkkenet, og det selv om der også står 4 affaldssække der skal direktement på genbrugen i morgen når de åbner og på vej til arbejde. Jeg synes jeg har ryddet op i årevis uden at komme i bund. Er der nogen der kender den følelse? Man starter et sted og så bliver noget smidt ud og andet rykket på loftet. Så når man turen til loftet, og så skal det hele rykkes rundt igen. Masterplanen er, at jeg slimmer ned i år og rent faktisk skiller mig af med en hulens bunke. Jeg ved man kunne gå gul og gratis, men det er sjældent jeg har tid til at besvare noget som helst, så det må nok være grådkvalt afsked på genbrugspladsen. Mine stakkels ben har nu båret rundt på mig i 16 timer og fødderne sover. Det burde jeg nok også gøre snart og så er der atter en dag i morgen, hvor jeg kan fortsætte efter arbejde og sport. Indimellem kigger jeg i min reol og tænker, at jeg ved gud har mange gode bøger, jeg endnu ikke har fået læst, og det skulle jo gerne ske inden de falder for oprydningshammeren, så en ferie i den ikke så fjerne fremtid må indbefatte at sidde/ligge på den flade og gennemtæske bøger. Kunne man så også få portvin og fyldte chokolader, så er den helt i vinkel. Apropos vægten. Den der startede hele dette skriveri, så har jeg ikke rykket mig et gram siden vi forlod Køge på vægten. Det hænger sgu nok sammen med, at jeg heller ikke er på smalkost. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at jeg 1,5 måned senere stadig står på kampvægten. Britzie.. vi tager os sammen lige om lidt og efter denne uge med udskejelser i forbindelse med arbejde og en god norsk kollega der spenderer week-enden sammen med yours truly. Det er håbløst at påbegynde noget i denne uge, men.... snart lover hun. Jeg skal passe på, at jeg ikke ender som et helt HTH køkken. Lover (låger)og skuffer.

2014-04-15 21:48

Fat5+1 Uge 6

Søndag middag

En formiddag der blev lidt anderledes end planlagt. Langsom opvågning og en sms løber ind. "Der er en form for liv" skrev min body makker. "Samme her" replicerede jeg, men en kop kaffe senere så på med sportstøjet, og ud i solskinnet. Da vi ankom til fit centeret stod Rasmus frisk og glad og sagde at det så var i dag vi skulle prøve spinning. Hmmm - jeg har hele tiden tænkt at efter 5 minutter ville jeg kede en vis legemesdel ud af bukserne, men vi lovede ham 15 minutter. Det blev så en fuld time, og jeg er overrasket over, at jeg alligevel synes det var ok. Det er jo ikke fordi man kan så meget med skoene i tåclips, men det blev alligevel alsidigt med at skrue op og ned for belastning og sidde ned og stå op til god musik. Musikken er nøglen til utroligt mange ting, spinning ingen undtagelse. Så helt pæonrød i hovedet stod vi af og tog et par maskiner hvorefter vi opgav. Den våde t-shirt ville under andre omstændigheder have været lige til en miss wet t-shirt konkurrence, men indholdet i min t-shirt var langt fra en lækker sild, så det var nok bedre at erkende, at alder og generelt udseende taget i betragtning mere krævede et bad for at nå tilbage til menneskelig status. Således opildnet til dagens gøremål er der ikke andet at gøre, end at kaste sig ud i haven til så græs projektet, og skulle der blive tid tilbage, så er der nok et andet skur der skal have en overhaling. Tænk hvis man dog bare skulle kede sig. Frygtelig tanke. Jeg skal nok også kigge på mit "sig det med blomster" projekt. Det er vigtigt at mine omplantede klematis og nyplantede roser får de bedste betingelser for at vokse sig store og stærke. Dagens motto: Smart i en fart :-)

Lørdag morgenstund

Endnu en fantastisk dag med højt til loftet. Der er lagt op til en udedag, selvom min stakkels krop er noget mørbanket efter en heftig dag i går. Kun en tåbe frygter ikke haven. Torsdag var meget fredsommelig med en god påskefrokost i godt familiært samvær. Skønt at have en familie, der alle har humor så 5 timer om påskebordet forsvinder som dug for solen i gode historier, grin og fornøjelighed. Til gængæld så blev fredagen en overordentlig arbejdsom dag, men jeg endte med at være pivstolt af mig selv. Jeg nåede at ommøblere brændeskuert og fik kastet rigeligt med brændeknuder, ryddet op, kørt på genbrug, flyttede en anseelig mængde Herregårdssten og vendte jord på et pænt stykke der nu skal sås græs på. Jeg gik endda så vidt at jeg fyldte luft på et trillebør hjul med stor success bortset fra at møjet var punkteret. Mindre set back, men så er det jo godt man har en anden. Alt i alt et 10 timers stræk, men fantastisk når man er færdig, bortset fra kroppen der er lige så færdig. Jeg tænker jeg burde være smart nok til at hyre de unge herre jeg ofte bespiser til det grove arbejde, men så bliver det ikke færdigt før jul, så min tålmodighed eller mangel på samme gør, at selvgjort er velgjort. I dag ville det så nok være klogt at kigge på tagrender og måske et par ture på genbrug sammen med alle andre og måske - hvem ved - kunne man snige sig til en tur i solkrogen med en god kop kaffe. Det finder vi ud af. God og solbeskinnet lørdag.

Mellemresultat onsdag

Cruella har været på torvet i dag. Og gæt engang. Rose manden stod på torvet. Se det var ikke en tilfældighed, så iført mine nye horn, indkøbte jeg 2 slyngroser op til 4m og gnækkede videre mod de mindre farlige blomster. Hjem og flytte klematis og gøre plads til roserne. I'm bad I'm bad .... Hvad er det de siger. Beauty is only skin deep. Ugliness goes to the bones. And I feel it - and I like it. Tænker det næste bliver et pandekagehus. Jeg skal så i mellemtiden øve min ellers dybe røst til en mere skinger udgave. Nå evil aside, så er det en fantastisk dag igen, og jeg knokler i haven. Det er helt terapeutisk bare at forsvinde i mulden og skvadderkål, selvom jeg nu synes at skvadderkål skulle forsvinde fra min have. Jeg ved, at man skal afstå fra at elske andet end en person, men det kommer pretty close at være den lille gartner. Måske en mulig efterlønner-karriere når man en dag står af rotteræset. Hvis jeg stadig bor her til den tid, så vil jeg have forskanset mig i rosenfæstningen, ellers finder jeg sikkert noget andet jeg kan beplante. Tilbage til solskinnet og god påske.

Som tiden dog iler (tirsdag)

Når man har masser af gøremål. Mine stakkels ben er jo helt udkørte. Men tilbage til begyndelsen efter lørdagens crash. En søndag i havens tegn. Nu er det sådan at bagboen har besluttet at bygge et legehus op ad skellet. Og ikke et hvilket som helst legethus, næh, et med overbygning som rager pænt over hegnet, så jeg tænker det skal da blive helt vidunderligt, når der er samling i børnehaven og de alle står med blikket vendt mod min terasse og skriger HEJ HEJ HEJ HEJ HEJ DAME. Hmmm prøvede at huske, hvornår der var nahohøring på dette byggeprojekt, men ihukommer intet. Det er sgu nok fordi, der ikke har været, ej heller en kommunal ansøgning tænker jeg, så hvad gør man så? Man kigger rundt i haven og finder et par velvoksne klematis og tænker.. gad vide om ikke de kan blive højere hvis de vokser op ad hegnet. Så 1-2-3 pionærspaden i hånden og efter en tids rumsteri, så er klematis nu flyttet til et mere solbeskinnet sted gerade neben das Spielhaus. Og skulle det gå helt galt, så har jeg jo nogle velvoksne højtalere, så mon ikke jeg kan overdøve, hvis det kommer til en dyst på larm. Nu kunne man godt tro, at jeg på mine ældre dage var blevet en anelse børne/menneskefjendsk. Det synes jeg egently not, men jeg vil da gerne have min have i fred, så jeg kan vralte ugenert rundt. Måske er det at tage sorgerne på forskud, og ikke normalt min livsfilisofi, men mit planlæggergen fornægter sig til gengæld heller ikke, så det er godt at have en plan B i det tilfælde, at det bliver nødvendigt. Ellers er det jo kønt med blomster. OG.. jeg kunne jo have plantet en slyngrose med stygge torne gnæk gnæk gnæk - jeg kan mærke der gror horn i panden nu :-) Og så ellers på værksted. Var det så simpelt som en trykket nummerplade? NEEEJ. Hvor optimistisk kan man være? Næh.. ko(muh)fangeren revnet og stålstiver bøjet, så forsikring aktiveret, værksted aktiveret og så venter jeg på, at der kommer reservedele. Morale. I tilfælde af bakkende busser - FLY for helvede, undtagen på Toldbodvej, hvor man risikerer at køre frontalt sammen med modkørende traffik. Til gengæld kan jeg nu føje til mit CV: Kraftig bygget og overordentlig stor stamina. Tåler nærkontakt af 3. grad med en bus. Det må da også tælle et eller andet sted. Jeg må løbe - har gang i et nyt projekt. Jeg skal endnu engang være bank for sønnens  nyindkøb af voldsom elektronik, men har stillet som betingelse, at han sælger alt han ikke længere bruger. Jeg tror der er lagt op til åbent hus i påsken. Mere om det senere. God eeefening.

 

2014-04-07 21:48

Fat5+1 Uge 5

Og så lige resten af den uge

Hvad ville I sige, hvis jeg sagde at jeg har tilbragt resten af den uge i silent retreat? Nej vel, det ville ikke være i overensstemmelse med sandheden, så altså er der noget andet der har afholdt mig fra at skrive. Men i hovedtræk indtil lørdag kunne teksten have været, træt, træt, mangler, møde, træt og så lørdag. En rigtig god start på dagen med morgenmotion, glad og opstemt ud i lørdagslivet, et bad, klude på kroppen og så til Køge. Urmager, der igen får tiden til at gå, og en anseelig mængde blomster fra torvet. Egentlig havde jeg tænkt jeg ville få min bror til at give en kop kaffe, men jeg ombestemte mig og kørte mod hjemmet. Dårlig plan. På Toldbodvej blev jeg nemmelig bakket ned af en bus. Hold kæft det er nogle nervepirrende sekunder når man med hornet i bund ikke opnår forbindelse til en chaffør der er svær at nå, og bare må kigge på, at den enorme tingest en bus er, fortsætter stædigt mod kollisionen. Jeg kunne ikke nå at gøre en scheisse, men tænkte JEG MÅ UD AF MIN BIL, og det er så der kroppen ikke rigtig følger hjernen. Selen kan ikke komme fri, panikken breder sig, og man fryser ganske enkelt indtil kollisionen er en realitet. F**K tænker man, når man er klar over at man er funktionsdygtig, så kommer alt balladen med forsikringer og værksted osv. Men på nuværende tidspunkt ser det kun ud til at min nummerplade er krøllet af bussens træk, så med tanke på størrelsen er det et held. Jeg håber det bliver ved det, og de ikke finder andet og mere alarmerende på værkstedet i morgen. Fedt alligevel at bruge sin påskeferie på det. Suk. Nå.. men positivhatten på. Måske var dette lille stød bedre end et potentielt større hvis jeg havde valgt kaffe hos bror, så jeg er stadig ude i, at livet vil os det godt. Så med den hændelse kan jeg tage videre ud i påskeferien. 

Mandag

Er der noget bedre end mandag? En hel uge fuld af nye overraskelser og uendelig lang tid til det bliver fredag. Hver søndag aften tænker jeg, der burde være en søndag II, hvor man for alvor kunne komme hviledagen i hu, jeg mener week-enden er jo ovre før man ved af det med helt almindelige gøremål, så hvor er det, man kaster sit korpus på en flyder med en god bog og bare forsvinder ind i handlingen hele dagen. Det sker kun, når jeg har ferie langt væk fra domicilet. Jeg må have indført en ekstra søndag. Er det noget vi kan stemme om, eller skal jeg bare gå direkte til vedtaget uden yderligere dikkedarer? Jeg burde kaste mig over budgetlægning her mandag aften, men det minder helt utroligt om almindeligt arbejde, så jeg siger pas, gør jeg. Det forsvinder ikke, men jeg skal nok være i mere hopla, end jeg er nu. Egentlig tror jeg min hjerne bliver ukampdygtig omkring 21.00 tiden. Den gode vilje er der nok af, tid er der ikke nok af, så jeg vil gerne købe en pose tid og behændigt snige et par ekstra timer ind i døgnet. Time Bandits, det er løsningen, men først zzzzzzzzzzzzzzove.

 

2014-03-31 21:29

Fat5 + 1 Uge 4

Søndag

Følgende udklippede scene fra Avatar eller Folk og fæ udspillede sig her kl. 06.15. "Jeg ser dig {@@}, jeg læser dit ubehjælpelige kattesprog på din pande, jeg afstår fra at sætte klørne i dine kinder og ruske dig så du kan forstå, at denne tiger skal UD". I stedet - fordi jeg er en god kat og du er min madmor - lukker jeg for ilten til boks 1 ved at lægge min fulde vægt på din krop. Jeg svarer "Jeg mærker dig, du er tung, du kan ikke læse og du skal ud". Jeg ved, at man siger en kattehjerne er lille, og jeg tror på det, men instinkt opvejer så rigeligt manglende evne til at læse, så hvem får alligevel sin vilje? Med denne nye viden, så er tiden måske inde til at handle mere instinktivt. Glem at tænke det hele fra a-z og baglæns igen. Act. Det harmonerer også godt med østens filosofier om ikke at lade tankerne holde mig nede. Shine baby, Shine. Og således med ny karma og aura (flammende) kunne jeg meddele Fru Smith, at jeg var oppe og klar til at strække ud. Det var hun også, så arme bøj og stræk og en enkelt tur i benpressen inden kl. 09.00. Instinktivt kørte jeg i Netto og uddelte lidt af min svedende karma og penge og så hjem til en velfortjent kop kaffe - og et særsyn i disse tider - en croissant. Vældig god start på en søndag uden tanker - helt tom i skallen, siddende med korslagte ben, begge hænder hævet i øjenhøjde med ok tegnet og en imaginær pling pling tone ringende. OK nej det er nok ikke helt sådan. For det første fordi korslagte ben simpelthen er en fysisk umulighed for mig. At nogen kan finde det behageligt, er mig en gåde. Secondly, fordi der altid ræser tonsvis af tanker igennem hovedet. Ikke alle lige brilliante, men alligevel, at tømme hovedet er noget man skal lære og jeg er på minus begynderstadiet, så der er nok et stykke vej endnu. Den tilstand der bedst beskriver et tomt hoved er, når jeg er på havearbejde. Fantastisk meditation, jeg tænker nada og er et med naturen i timevis og glæder mig helt fantastisk over at betragte resultatet af mine anstrengelser bagefter. Så selv om det ikke helt gælder i meditationslovgivningen, så er det bedre end ingenting. Med dette i mente, vil jeg iføre mig store træsko, tage en jakke på og gå i haven til næste etape af forårshaven i bedste Søren Rye stil - og nu uden tanker. Namaste 

Og nu lørdag

Så er autisten færdig med kvartalsafslutning, og det betyder, at der igen er plads til at ytre sig om dette og hint. Jeg vil starte med at bede alle holde arme og ben inde i vognen. Der er lagt op til et filosofisk hjørnespark. Sønnen kom hjem fra studietur i Berlin i går, træt, med gode indkøb under armen og i særdeleshed sulten. Godt man er forudseende, så der var en snurrende gryde på plads. Hurtig affodring, og så et tæppe over barnet, der fald helt sammen i sofaen, men ikke længe. Et spillejob ventede, så der var tale om en powernap, men de kan jo klare det de unge. Værre er det med os andre. Nå, men idag vækket af katten, der performede sit normale tigerspring lige op på sovende moi. Helligbrøde, klokken var 07.40 og jeg havde ikke forstået, at det var langt over kattens ud og opleve tid. Jeg tænker, at jeg nu skriver et skilt på kattesprog og sætter på min pande, så den stille og roligt kan læse.. Damen sover, BRUG KATTELEMMEN kræ! Jeg vil lade Jer vide, hvordan det går. Kattehvisker - en ny og anderledes mig. Nå men the usual sport med the usual supspects og så til frisør. Her var det så jeg skarpt rundede et hushjørne og en mand sprang lige frem in my face. "Hej, jeg er munk" puha tænke tænke tænke "Hej, det er jeg ikke", men jeg tænkte, at jeg havde lidt tid til overs, og man kan altid lære noget. Her taler vi om fordybelse, yoga, meditation og HØR NU EFTER GIRLIES.. ingen kød, ingen fisk, ingen kyllerylle, ingen æg. (Han har sgu fat i noget). Ud over, at han var munk, var han også i besiddelse af humor, så han fik min tid indtil frisøren. Hvis man nu tror på tilfældet, så er der en grund til dette møde, og da min gode kollega lever helt i mindfulness og meditation, så tror jeg nogen prøver at fortælle mig, at jeg måske skal kigge lidt på ting fra en anden vinkel. Så, uden at konvertere til hverken munk eller nonne, så har jeg nu alligevel tænkt at emnet sind og krop (mest sind) må udforskes. Er jeg splitterravende gal? Ja. Det er et kendt faktum, så det behøver vi vel ikke at dvæle ved, så jeg vil finde min indre inder frem og kigge lidt på det. Vi kan jo så håbe at det ikke ender helt som Peter Sellers i The Party, selvom det på ingen måde vil være kedeligt. Birdie nam nam. Jeg er klar over at jeg må se at finde en mere ærbødig tilgang til store emner, men på en eller anden måde kommer der altid andre billeder op. Ha' en forrygende lørdag i snuskvejr.

Tirsdag

Så har der lige været møde i slyngelstuen, læs omklædningsrummet. Intentionerne var absolut prisværdige. Jeg var aldrig kommet op af sofaen alene i dag, derfor er det godt at have en body at træne med, men da vi kom i hallen, så var de andre tøser lige blevet færdige med spinning og something else, og så gik der snak i den. Det fortsatte ude i omklædningsrummet, hvor vi stort set fik ordnet verdenssituationen uden utidig indblanding. Det hænger nok sammen med tidspunktet. Næste gang skal vi nok tage kaffen med, og måske skal de to body buildere tilpasse træningstiden så vi rent faktisk er færdige samtidig. Nu, blev snakketøjet motioneret i stedet, og vi kom først igang med træning en time senere. Til gængæld så fik vi praktiseret noget der minder om en gammel tang, hvis kæber er lidt for løse. Fedt alligevel, og så kunne vi konstatere, at vi stort set havde træningscentret hele for os selv efterfølgende. Der er ikke noget der er så galt, at det ikke kan blive værre. Og da vi før har været bagud og tabt, så blev hele programmet køret i fast track uden overvælde belastning. Og så sidder man her og forsøger at skrive samtidig med at Inception kører i flimmeren. Den er nok lidt for kompliceret til min hjerne på nuværende tidspunkt. Du drømmer, du drømmer, du drømmer. Ellers en god ny dag hvor smøgerne er strøget på jobbet. Det gik fint, så med lidt held så er der en nedtrapning på vej. Det klinger heller ikke at være sportsudøver og så pulse løs i krogene eller stå som en paria i regnen, så lad os se hvad jeg kan drive det til samtidig med at indtaget af unødvendig føde stadig har prioritet. Det er ikke småting jeg har gang i her, så på et eller andet tidspunkt må jeg nok tildele mig selv en medalje uden bagside. En konditor medajle ville være ret passende når jeg nu tænker over det. Den ville gå godt sammen med min kop the, der står på bordet nu.

Mandag

Mon ikke det er på tide at skrible lidt på bloggen. So what kept me? Jo en afsked med en kollega igennem 18 år. Det kan godt tage lidt tid og blive frygtelig festligt, men det krævede også lidt planlægning. Når man har arbejdet sammen så lang tid, så er der et par historier der surfacer når man sidder stille og skal skrive en tale. 18 år er lang tid, og det bliver en skøn blanding af kollega, venskab og ender lidt som et ægteskab, hvor den ene ved præcis hvad den anden tænker. Jeg må sige, at jeg heller ikke er helt tilfreds med at miste min finansminister, der ud over at have styr på finanserne også var kilden til mange nye talemåder, gode planer men mest af alt gode og daglige grin. Men når tiden er inde til at takke af og gå ud og leve det satans liv i sin 3. alder, så er det sådan det skal være, og med tanke på det utroligt gode vejr i øjeblikket, så er det en fantastisk start på the afterlife. 

Under ransagelsen af min hjernes afkroge for at huske 18 år tilbage, sad jeg med en fantastisk følelse af at det edderhakkemig har været sjovt. Der er selvfølgelig situationer og personer undervejs der skulle have haft een med alubattet, men intet har nogensinde været så slemt, at vi ikke er brudt ud i latter og er kommet videre. Det vil jeg savne. Ligesom de situationer, hvor vi er faret vild i Barcelona, og så stadig rådgive andre om vej, selvfølgelig forkert, faret vild med en taxi, der heller ikke kunne finde vej, opfinde sammensætninger af ord der slet ikke er en hel sætning, og fare vild i den bygning vi begge har arbejdet i længe. En anden god kollega sagde "I kan fare vild i en telefonboks - sammen" og han havde ret. Men vi kunne styre en pokkers masse andet, so who cares, vi ikke har en indbygget GPS. Vi er kvinder for pits sake. Så en ny æra er på vej. Kosten omlagt, nye arbejdsmæssige konstallationer forude, så hvorfor ikke kvitte smøgerne også. Det er farveltid, og det måske fordi der skal være plads til noget andet. Og det er ikke MMA. Masser af marcipanbrød. Så jeg er sådan set klar til at åbne kanalerne for nye tiltag, medens vi arbejder på at kvitte de overflølige. Og vægten har sat sig godt fast med tanke på al den festivitas, så denne uge her, må være der vi vender kajakken og kryber tibage i smalsporet.  Så køleskab, bered dig på tunnelsyn. I see nothing, smell nothing, eat nothing - forestil Jer de 3 aber i ny udgave og I ser mig.

 

2014-03-25 18:51

Fat5 +1 uge 3

 Kølig onsdag

Er det ikke fantastisk, at når man forsøger at rydde op i klædeskabet, så kommer man hjem med 2 poser  (og her taler vi om skraldeposer) tøj? Det skulle da bare mangle. Det der eventuelt ryger ud, kan da lige så godt blive erstattet af noget andet. Jeg tænker min kollega var nået et lille skridt nærmere oprydningen end jeg, så nu skal jeg have turbo på for at returnere det, jeg ikke synes skal være i mit skab længre. Med det jeg har modtaget går jeg en tryg sommer i møde. Hold så fest der kommer sus i skørterne, så DMI.. hold fast i week-end vejret. Sommerkjolerne står i kø for at komme på. Jeg kan se på det nye antræk, at jeg er på vej ud som boheme i lange og flagrende gevandter, men det kræver lidt højere temperaturer. Herligt at have noget at glæde sig til, så i mellemtiden tilbage på hovedet i skabet og her taler vi ikke om køleskabet.

Tirsdag i regnen

What's up folks? er der liv i cyperspace eller må jeg endnu engang tage mig til takke med min egen opfindsomhed? Ja sådan er det nok, og jeg kan ikke sige at jeg har været særlig opfindsom de sidste par dage. Lidt som musen i trædemøllen. Det var jo egentlig det jeg skulle have løst med at opklare meningen med livet under klædeskabsraidet i søndags, men jeg fik vist fokuseret temmelig ensidigt på kludene, der skulle sorteres. Jeg nåede ikke engang i mål. Problemet med at gå på opdagelse i klædeskabet er at man genfinder ting man havde glemt, eller opdager helt nye ting man ikke aner, hvordan er kommet ind i skabet. Tankevirksomheden omkring disse emner forlænger hele oprydningsprocessen. Og med den indstilling er man jo lang fra at være den strukturfacist, der er brug for, for at få ryddet op. Det bliver mest: Den kan jeg ikke undvære bunken, den har man altid brug for bunken, til en festlig aften bunken, måske bunken og så endelig ud bunken. Sidstnævnte forbliver dog oftest den mindste, hvorved oprydning mere bliver revival of the wardrobe. Det er sikkert også helt ok. Det er jo som at få nyt tøj. Tænk, hvor man kunne spare penge, hvis man nøjedes med at gå på shopping i gardaroben, eller tabte de sidste kilo, så man rent faktisk kunne passe noget af det mere spændende tøj og smide det der er blevet for stort ud. Nå, men det arbejder vi jo på. Kvantespring er ikke ordet, langsomt men sikkert er nok en bedre beskrivelse. Indimellem træning, passe på hvad man spiser, og the occational cheat, så skal man jo så pokkers meget andet. Eksempelvis redde sønnen, der endnu engang havde tappet bilbatteriet for strøm. Underligt man ikke bare kan lade nøglen side i tændingen og viskerne kørende i lang tid. Og nu måske en sikring sprunget, så radioen ikke virker. Der er mange valgmuligheder, men ungdommen er hurtigt videre. Kommer hjem med 2 kammarater, og da jeg så kom hjem fra træning, så var de skifetet ud med et par nye modeller. Jeg tror jeg skal opgive at følge med for min egen skyld, og pønse på en sød hævn til når han engang er flyttet hjemme fra. Heeeeeej, Gerda, Olivia og jeg var lige i nabolaget så vi synes det kunne være sjov at komme forbi og spille bingo. Nå det passer dårligt, ja men nu er vi her jo, såååå......... Eller... du bliver nødt til at komme NU.. mit vandrør er sprunget. Åhh det bliver godt :-)

 

2014-03-18 22:06

Fat5 +1 uge 2

Los Week-end

Eller her om søndagen less weekend i og med at den jo nærmest er brugt op. Nå men lad os starte ved begyndelsen. Lørdag morgen, op og stå, en tur i hallen til lørdagsdans hvor jeg måske strammede buen og især knæene en anelse i forsøget på at genvinde kontrol over forbrænding. Det var en god time. Ud i bilen i solskinsvejr, fat i jackstikket og ipoden for fuld mr. Probz og en omgang waves til hjemturen, selvfølgelig for åbent vindue (skidt med det der klimasystem - så kan andre jo ikke høre hvad jeg spiller), så det eneste jeg manglede for at være en naturtro Berta Benzintank var, at lægge armen godt tilrette i vinduet, læne mig en anelse mod venstre og påføre en cap med skyggen vendt. Hvordan er det nu? Skyggens drejning er direkte proportional med IQ, så det skal nok passe. Vi kunne også vælge modellen med at sætte cap'en højt løftet fra skallen, men der var hård sidevind, så den duede ikke. Men altså.. fantastisk start på dagen, og helt glad i låget uden cap. Hjem til store vaskedag, i hvertfald for et kort øjeblik, hvorefter det slog mig, at jeg burde tage ud og shoppe. Fat i min gamle mor, og så afsted. Adskillige timer senere og nu med ondt i benene en hurtig kop kaffe og så hjem. Hjemme ventede: "Hvor er min remote kontrol monstro blevet af"?  Altså ikke min. Den er der styr på, men sønnikes. Vi måtte atter konstatere, at der ikke kun er sorte huller i universet, men også i univærelset. Kan det hænge sammen med 5 unge mænd, hvis frontalklapper endnu ikke er på fuld omgangshøjde, der spiller, flyder og æder sig igennem aftenen? Og nu et vigtigt spørgsmål. Hvorfor er det ikke den beskidte service der bliver væk? Nå men søgningen efter a meaning of life og remote kontrol især blev ikke tilendebragt i går, så for at få hjernevindingerne på max så lige en tur i hiv og sving studiet fra morgenstunden og så tilbage til mysteriet, der ikke blev løst før sønnike kørte og jeg fik fuld kontrol med værelset, Splittede det meste ad, og opdagede inden fundet af remoten, at hvis ikke der kom nærkontakt af 3. grad med en støvsuger, vill der blive fremelsket fremmede livsformer langs panelerne. Et voila, støvsugning done og et hurtigt tit under sengen og remoten var spyttet ud af det sorte hul igen. Så tilbagestår kun meningen med livet, men det tænker jeg lige, jeg napper medens jeg rydder op i klædeskabet, genfinder en fjerboa jeg ikke kan huske jeg har investeret i og måske kigger lidt på det tøj, der inden for en overskuelig tidshorisont er inde for livvidde. Rigtig god søndag.

Onsdag til Fredag

Det er da helt utroligt som jeg slagger i øjeblikket. Nogen kunne fejlagtigt få den tanke, at jeg også kan holde mund. Det er ikke tilfældet. Det er mere et udtryk for aktiv deltagelse i det virkelige liv, der fravrister mig muligheden for at plabre løs på bloggen. Uha - det er en farlig trend. Lad os endelig ikke leve livet, blot tale om det eller? Nej man skal jo opleve noget for at berette om det, med mindre man er udstyret med en helt fabelagtig fantasi, i hvilket tilfælde man sikkert kan drømme sig til en lystløgners bekendelser. Jeg er ikke helt der endnu, men når jeg på et tidspunkt beretter, at jeg egenhændigt har fløjet et Boeing 747, så vid, at det er steget mig til hovedet. Og ellers.. i den gode sags tjeneste - den der med minus kilo, ja så er bekendelserne lange for denne uge. Det har været en helt igennem mean uge med kager og ude at spise faldera. Det virker ikke super slankende, og selvom der har været træning lagt ind, så har det med nød og næppe holdt status quo fra sidste uge. Auf die andere Seite vil jeg sige.. alt jeg har voldstoppt i munden var det hele værd, so den Regenstück oder Algebra geht auf. I går lagde jeg krop til mandemad på Sticks & Sushi.. Ja jeg kunne jo ikke sidde der og fedte med ris og fisk forklædt som kulhydrater, når jeg kunne vælge et proteintrip deluxe. Kød, kød, kød en enkelt soyabønne og kød. Helt i tråd med de gældende principper, måske lige bortset fra vin, og en sjåkoladekage med vaniljæis (stavet på norsk - hvilket er meget nemmere). Py ha, det var med brødbetyngede ben jeg vristede mig selv ud af sengen i morges og efter lidt strabadser fik akut hjerneflimmer, der per automatik ringede til min synkron partner, der uvist af hvilken årsag svarede og indvilligede i morgenspårt. Men det var en fed start på dagen, og vi hilste pænt på alle skolelærere der kunne have stået i vinduet og set den dynamiske duo forlade skolen i højt humør. Og nu - tilbage til livet, og vi ses på en blog near you.

Mandag, Tirsdag stykker

 

Som tiden dog går. Det er nu tirsdag aften og således kan en uge jo hurtigt få ben at gå på. Så mandag aften var det planlægning af den årlige gymnastikop/udvisning. Det er et større puslespil at få skabt et alsidigt program med hensyntagen til de yngste deltagere, der skal nå hjem til middagsluren etc etc. Det gik vist op til sidst, så vi bliver klar til endnu en omgang "alle med blå tøndebånd skal op/ud nu" afhængig af udgangsposition. Og så var det vist tirsdag helt efter kalenderen med arbejde, hjem for at finde ud af at vi var lidt flere til middag end jeg oprindelig havde planlagt, så plan B iværksættes. De unge herrer tager godt fra må jeg sige, så det der skulle have være en let lille ret blev lidt større. Faktisk så stor og fyldt med kulhydrater, at det krævede træning efter, så voila tilbage til et kendt sted med Bridget. Der var flere der var kommet på den ide, så synkronideen var ikke helt mulig fra start undtagen romaskinerne, så Præstø fjord here we come. Og nu en kop the og benene op.

2014-03-10 21:55

Fat5 +1 på egne skæve ben

Søndag

Det er på tide med en pause inden jeg sander helt til i rengøring. Det foregår i bedste Fru Bucket stil med støvkosten i høj fart alle steder, afløst af vacum cleaneren på højeste hastighed så selv bademåtten er ved at flyve ind i røret. Jeg er lidt forsinket her med storesøndagsrengøring. Da jeg stod op, fattede jeg hurtigt, at huset var belejret af unge mennesker, der sov her og der og tænkte..hmmm er det så nu, jeg fyrer op under støvsugeren, brager igennem stuen og skråler God Morgen alle sammen? - et scenarie jeg ellers har drømt om som sød hævn for alle de morgener, hvor jeg kl. 05.30 traskede rundt i nabolaget med en trallende søn i klapvogn, der syntes at livet var festligt, og slet ikke så nogen grund til at sove så meget - Eller var det bedre at liste rundt og etablere et overblik over, hvor mange munde der skulle mættes, når de engang kom til live?. Jeg valgte det sidste og besluttede mig for at tage en formiddag med sport. Heldigvis mente Bridgit not Jones det samme, så vi tog en morgen med synkronløft og roede vel sådan cirka over Køge Bugt. Da jeg kom tilbage, var der liv i hytten, så resten af bollerne røg hurtigt. Det var også OK, for så ligger de ikke der og frister over evne. Da folket var bespist skulle de videre, og det skulle jeg sådan set også med dagens gøremål, så det passede egentlig fint. Nu tilbagestår badeværelset... hurra, så jeg sidder her og dyrker min nye overspringshandling og skriver i stedet. Jeg er dog bange for, at badeværelset ikke render nogen steder, så på et eller andet tidspunkt må jeg nok iføre mig desinfektionssprøjten og give badeværelset en ordentlig overhaling. Set fra den positive side, kan jeg jo øve mig på wax on, wax off, stå som en etbenet trane på kanten af badekarret og træne en klapperslanges dødlige spyt med Cillit bang sprøjten på de kalkramte områder. Hvis ikke jeg nikker badekaret en flyveskalle i forsøget, så er jeg retur i  morgen. Ha' en fortsat god søndag.

Fredag & Lørdag

Fredag absolut en dag hvor jeg skærer hjørner. Intet større at berette udover at det var fantastisk at det blev week-end. TGIF. Her på en blæsende lørdag fik jeg allerede fra morgenstunden den kætteriske tanke, at idag er dagen der bages. Den forlod ikke hovedet da jeg var færdig med sport, så derfor direkte hjem og i gang med dejen. Det blev de ondeste boller og kanelsnegle, og det vakte jublel blandt de to trætte DJ's der efterhånden så dagens lys omkring 14.00. Og det var godt, at jeg havde lidt hjælp til at spise. Eftersom jeg ikke har bagt i 2,5 måned - af samme grund - så gik vi om bord i et veritabelt orgie af meget sen morgenmad. Til gælgæld havde jeg ikke spist noget inden, så man kan jo nærmest sige, at jeg tilnærmede mig 5-2 kuren. Dog tænker jeg at der er mere end 500 kcal i den indtagede mængde, så det gælder nok ikke helt. Jeg var dog dygtig til at tænke havreklid, æg og højprotein mel ind. Det blev stadig forrygende efter at have tabt kanelposen ned i snegledejen. Nu skal der nok gå lidt tid før jeg gør det igen, men dagen er udråbt til cheat day og sådan nogle skal der være, siger hun med overbevisende stemmeføring. 

Torsdag

I dag tænker jeg vi skal tale lidt om hår. Og hvorfor nu det? Jo fordi jeg er blevet opmærksom på emnet. Efter en helt normal arbejdsdag i Finland, så gik det efterhånden mod lufthavnen. Det var min taxi driver mod lufthavnen, der fik sparket hårdillen i gang. Det var lidt som at vende tilbage til 17 år og en tur ned af memory lane med et heftigt stykke svensker hår. Han ville nok mene at det var finnehår, men det var ihvertfald ikke hentehår. Jeg sad i taxaen og huskede lidt tilbage på de gode gamle dage med Addidas retro træningsdragter og svenskerhår. Det var nok lige så meget tyskerhår, blot med den detalje, at de altid på en eller anden måde havde eksperimenteret med hjemmepermanent, dog uden at få rullet spidserne ordentligt. Tres chic.  Det var en fantastisk tid. Så med et smil på læben gik jeg ind i lufthavnen og begyndte at se på hår. Det var da vi stod og ventede på at komme ind i flyveren at jeg pludselig ser manden foran. Her taler vi om en tætklippet frisure, der faktisk sluttede bagest i lige linie på midten af ørene. Jeg er overbevist om at det var et forsøg på at skabe en længere hals, men jeg kan berette, at det ikke lykkedes på nogen måde. Det lignede mest af alt en mand der havde diskuteret politik eller andet ømtåleligt emne med en uenig frisør. Så fra den ene ekstremitet til den anden må jeg nok sige, at en mellemting er at fortrække. De kunne selvfølgelig sende Pierce Brosnan eller Gorge Clooney med min flyver, så skulle jeg nok holde bøtte :-)  Og så meget morskab blot på en smoothie. Hvad er der at klage over? 

Onsdag

Og så er vi på omgangshøjde igen, og nu direkte fra studiet i "ælsinki". Startede med at jobbe, så hurtigt forbi svigerinden der blev 50 i dag, og tænkte som så. Hun skal da have en af de parfumer jeg købte i sidste uge. Ælde equals mere duft. Lidt ligesom en gammel kat, der efterhånden lugter konstant af sild. Hun skulle bare vide jeg skrev dette :-) nå jeg er jo ældre, så jeg må godt. Derefter direkte til lufthavnen hvor jeg spændt kører i parkeringshus og låser min bil. Alt virker, og jeg havde checket ind hjemmefra, så what is the problem? Intet, alt som clockwork orange, ind i flyet, stille hele vejen på trods af, at der var en sød lille finsk pige, men hun var øjensynligt ikke smittet af øgleyngelvirus og yksi kaksi kolme så sidder jeg her på Hilton. Aftensmaden - hold nu fast - jeg bestilte en Cesar Salad og en kivennäis-vesi maustamaton som jeg tror betyder finsk vand med brus. Room service manden sagde så muntert og her er så din sparkling vodka - jeg burde nok have fanget den første gang, men hard of hearing Gertrude tåler gentagelser, så Euroen faldt til sidst og jeg sagde "VÅDKA nej det tror jeg ikke", så smilede han og sagde måske senere. Hmmmmm ja jeg ligner nok en 100 hestes festabe her på hotellet iført Hilton slippers (hvid frotte), men igen jeg bør være taknemmelig for, at jeg ikke fremstår som Kirsten kedelig. Med disse ord vil jeg om lidt tage fat i mine elastikker og foretage øvelser på gulv indtil en indigneret nabo banker på rørene. Be good.

Tirsdag

Hvad kan jeg sige? arbejde, til møde på Dresse's skole for at høre om studieture, og så hjem. Hurtig mad og samle Bridget not Jones op, og til træning vi går.  Det er helt fantastisk med lidt selskab på turen. Vi var pivgode til at køre synkron løbebånd, synkron cross trainer, synkron romaskine, og så måtte vi dele os op, da man ikke kan sidde to i sædet på de øvrige maskiner -eller måske rakte fantasien ikke til det i går. Vi kan jo prøve en anden god dag, og skabe lidt nytænkning inden for hvordan man bruger maskiner. Måske bliver det også lidt hårdere hvis man har mig på skødet og samtidig skal betjene toturinstrumenterne. Vi måtte indhente hjælp til en af maskinerne vi ikke havde prøvet før, det var nummeret for teknisk til mig at 2100 hours, men vi kunne takke af med god samvittighed og gå hjem. Jeg vil nu sige, at sport sent er godt, men også skidt. Man er ikke færdig med at forbrænde, så det kan godt blive en varm nat, ikke at forveksle med en hed nat. Varm nat betyder bare, at man ikke blev færdig med at svede i løbet af aftenen, så noget må virke tænker jeg. 

Mandag

Så er vi på egne ben. Det skal nok blive godt. Som udgangspunk er der lagt incitamenter ind. Vi må have en rigtig gang pampering og the occational nice meal medens vi kæmper os fremad og forsager alt det søde og fede. Jeg tror det står meget godt beskrevet i Murphy's Laws: Everything good in life is either illegal, immoral or fattening". Kan det siges bedre? En anden klog sætning i samme lovsamling er: "The light at the end of the tunnel is an oncoming train", så medens der var lys i week-enden, så er fat less toget nu buldret ind på stationen igen, hvorefter vi sidder og stikker lidt i en salat der holder sulten for døren i et par timer, hvorefter kroppen indikerer, at det på ingen måde var tilstrækkeligt. TOUGH, der kommer ikke mere, så det er vel deromkring man beslutter sig for at gå i seng, stoppe dynen godt ned over den brølende bjørn og totalt ignorere det faktum, at man er piv sulten.

 



Make a website for free Webnode