
Køge på vægten uge 2

Dag 7
Ja det er lørdag, eller det var det i går, men redaktøren havde travlt. Beklager, især til mine amerikanske, canadiske, tjekkiske og andre ukendte fans, der rammer min side, uden at forstå et ord. Det er ret imponerende. Nå.. men lørdagen.. dans, tøjvask, og et kalorieefterslæb fra torsdagens jubilæum. Fandens at en dag med fuld skrue koster 1,3 kg... og nu var det jo ikke sådan at jeg kørte mad og drikke i løgnhalsen hele dagen. Indrømmet, det var en større morgenmad, 3 retter mad og vin og nåååååååårj ja.. det er vinen. 4-5 glas over dagen det er jo nærmest det samme som et par ekstra hovedmåltider. Lad dette være mig en lære. Spise mere og med vin, det koster moster. Så jeg tænkte, hvordan kan jeg nu brænde flere kalorier.. og strax slog det mig. Brændet skal stables om, så jeg befandt mig i brændeskuret resten af den eftermiddag. Det havde været skønt på en dag det ikke var så pivkoldt, men omvendt, så måtte der arbejdes for at holde varmen, så der blev kastet med klodser, og så en uhyre afmålt aften, hvor jeg sad og fedtede med efterladenskaberne i sønnikes vingummipose.
Dag 6
Thank god it's Friday. Og her på falderebet så sidder jeg her i sofaen og føler mig lidt småfed på den ufede måde. Der er nu noget føde der uvist af hvilken årsag nærmest får en til at føle, at man mest af alt ligner en kuglefisk, der er klar til at ophæve tyngdeloven. Så hvis jeg pludselig flakser forbi dit vindue, bør du være bekymret og det gør jeg nok også.
Dag 5
Der er ved at vise sig en tendens på dag 5. Ikke at det er min skyld i dag, men jeg har været vært ved et super hyggeligt 25 års jubilæum, startende med morgenmadsreception. Alt godt fra forbudthylden. Pandekager & sirup, æg, bacon, pølser, brød, oste, basser u name it, I eat it. Efterfulgt selvfølgelig af en 3 retters middag med gode vine. Helleflynder på lækker bund. Oksemørbrad mit zubehør, og dessert tallerken med chokolade/nougat kage, blomme i irgend etwas, sorbet og crepes. Føj siger jeg bare - hvor det var godt. Men nu er festen forbi, og i morgen er det tilbage til mådehold på alle plan og det holder vist også lørdagen med, inden vi igen stiger på vægten, der går aaaaaaaaaaaaaaaalt for langsomt baglæns.
Dag 4
Guess who? Det er blevet aften, og efter en lang dag on the road, så kan man godt hallucinere. Det startede allerede i formiddags da jeg ramte jobbet, og en liflig duft af mad ramte næsen på vejen ind af main gate. På pinden var der flere fristelser og ikke i form af Jansons, hvilket iøvrigt ville være et over statement. Svensk mad og fristelser.. don't think so. Nå men der var selvfølgelig kage, og lige foran næsen af moi. Alors.. jeg sad stille og sugede næringen ud af en pistace stang men uden at tage en bid. Næ næ, så hellere et æble sagde hun, medens glorien fremtrådte klar og tydelig - call me Mrs. Saint Eclair. Det gik helt planmæssigt det meste af dagen, men på hjemturen gik det op for mig, at hvis jeg ikke satte tænderne i en pizza, så ville mit happy hormon lide betydelig overlast. Det blev en sundere en af slagsen med parmaskinke, parmasan og rucola salat - PPR combo og langt at foretræke for den mere udmattende PMS. Og.... holdt nu fast. Jeg tog 2 stykker med salat on the side og sønnen tog resten. Men en klar forbedring fra 2 pizzaer, og glædeshormonet er nu intakt. Så for at gå fra one sack til six pack, så er mindre det nye sorte - ihvertfald i teorien.
Dag 3
Og således endnu en dag under smallekosten. Med tanke på udskejelser der venter forude tænkte jeg, at Nupo var løsningen i dag. Så 2 breve Nupo fra morgen til aften - det minder betænkeligt om faste, men det gik. Og så kyllingefrikadeller og salat. Jeg ved jo, at jeg skal være vært ved et 25 års jubilæum på torsdag, og der bliver det næppe Nupo, de serverer og godt det samme. Skal vi skeje ud, så er det med hele svineriet, hvorefter munden hæftes til igen.
Og så har vi fra morgenstunden erklæret krig mod ærkerivalen (vi skulle lige finde en at udnævne først) så Stevns fedtdepot, I er udtrukket, og I får røvfuld :-) Det gode ved at være kæphøj - når man undlader at fortælle modparten om det - er, at man ikke skal i krybesporet, når man alligevel - trods alle bestræbelser - bliver besejret. Jeg holder meget af blinde makkere, så tak for det.
Nå, men hvis det så er, I er i tvivl om hvorfor vi går igennem ild og mest vand, så var der en Krop umulig udsendelse i går aftes om sehr Schwergewicht - altså sværvægt ohne wieder um die die der dum (ud over kasserollebøjning, kunne dette blive teksten til en ny schlager - måske skal jeg bede sønnen om at sætte tæppebankermusik til). Når man har fået en sonde i maven med tuben behændigt fæstnet bag øret og en sæk på ryggen med en eller anden tvivlsom opløsning på 800 Kcal om dagen, så ligner man jo en 100 hestes morron. Hvad skal vi have at spise i dag, johhh lad mig lige checke sækkepiben. Nej.. vi siger nej og holder kæft.
Dag 2
Vi landede på en 24 plads. Det bliver ikke helt nemt at lande i top 10 men prøve, det skal vi. Jeg havde en god plan i dag der hed direkte til træning, men jeg må nok indrømme, at mine lamme grene dårligt kan holde på en Wok pande, så mon ikke jeg fik løftet lige lovlig meget skrot i går. Hvis jeg ellers kan stå ud af sengen i morgen, så gør vi et nyt forsøg. Hvad ellers kan jeg sige, kål, kål, og atter kål. Kål i sød chilli, kål i stærk chilli, kål i hvidløg og soya. Jeg har nu besluttet mig. Erstatningen for kartofler, pasta og ris er meget fint snittet hvidkål, blancheret, eller lynstegt spidskål i en eller anden flavour men ikke blomkålsris - det er nummeret før savsmuld.
Dag 1
Så skete det. Søndagen indfandt sig og det var direktement på badevægten. Minus - siger og skriver 3.1 KG. Skide godt Egon, og så ville det jo være let at tænke, så kan du godt tillade dig en Søndagsbrunch - og det kunne meget vel have forekommet med undertegnede som beslutningstager. Men i stedet drak jeg en drikkeskyr og satte kursen mod Strøbyhallens fit center for at løfte jern, og en hyggelig genforening med step bænken. Da jeg kom hjem var sønnen og et par kammarater klar til morgenmad, så den fik ikke for lidt til dem, MEN jeg holdt mig til æg easy over, parma skinke i ovn, bønner i tomat, og en havreklidspandekage med hjemmelavet hindbær coulis uden sukker øf kårse. Og det var ikke så svært, at se drengene indtage hjemmelavet kanelbrød (tænkte jeg hellere måtte se at få tømt fryseren for fristelser) - de ville til gengæld også gerne prøve mine pandekager, så de er godkendt.
Nu venter vi spændt på slutstillingen efter første uge. Vi er ikke på top 10 listen, og det piner mig lidt. Konkurrencegenet er slået til, og jeg er godt klar over, at jeg skal tabe så meget jeg kan medens konkurrencen kører. Bagefter bliver det mere svært, selvom jeg er sikker på at vi i år kan finde et par motiverende events at køre videre på, for de af os, der ikke er nået det endelige mål efter de næste 7 uger.
HIP HIP